Forskere før Özlems TED-talk: Dialogkaffe nedbryder fordomme

Presse/medie

25/09/2018

Kan en snak over en kop kaffe bygge bro over kulturkløfter og imellem modsatrettede holdninger? 

Svaret er ja, hvis man spørger forfatter og debattør Özlem Cekic, der siden 2010 har gjort sig bemærket med konceptet 'dialogkaffe', hvor hun tager hjem for at drikke kaffe med folk, der har sendt hende hademails på baggrund af hendes muslimske tro. 

»Overordnet set virker dialogkaffen. Selv de mennesker, der skriver de værste ting til mig på nettet, serverer altid kage til kaffen. Der sker bare noget, når man mødes ansigt til ansigt,« siger Özlem Cekic. 

Nu har hendes dialogbaserede konfliktløsning fået international bevågenhed. 

I dag skal hun fremlægge dialogkaffe-ideen på en af de prestigefyldte TED-konferencer i New York.

Dermed kommer hun i fornemt selskab med tidligere talere som Bill Gates, Stephen Hawking samt adskillige andre kendte forskere og nobelprisvindere. 

Hvad er TED?

Referencer

  • Forskere før Özlems TED-talk: Dialogkaffe nedbryder fordomme

    videnskab.dk

Referencer

TitelForskere før Özlems TED-talk: Dialogkaffe nedbryder fordomme
Mediets navn/udløbvidenskab.dk
LandDanmark
Dato25/09/2018
BeskrivelseLine Lerche Mørck forsker i grænsefællesskaber og overskridende læring og udforsker i den forbindelse, hvordan man kan overskride etnisk og social polarisering.

Flere aspekter af Özlem Cekic’ metoder er kendt fra lignende sammenhænge, hvor de har medvirket til, at mennesker kan ændre sig selv og deres menneskesyn i en positiv retning, fortæller hun.

Det gælder for eksempel en metode kaldet dialogisk praksis, hvor man mødes ansigt til ansigt og går i dialog med folk, der har et helt andet verdensbillede end en selv.

I dialogisk praksis bruger man sin egen historie og fortælling til at lave brobyggende arbejde imellem forskellige standpunkter.

Dialogisk praksis
Line Lerche Mørck gør brug af dialogisk praksis i sin egen forskning, dog i en lidt anden kontekst:

Hun forsker blandt andet i bandeexit-processer, hvor hun følger tidligere bandemedlemmer, der deltager i dialogiske fællesskaber, hvor de blandt andet mødes med politifolk.

Her bruger de tidligere bandemedlemmer deres egen personlige historie til at komme med input til, hvordan politiet, Kriminalforsorgen og kommunerne kan forbedre exit-programmerne.
»Den dialogiske praksis har biddraget med ny viden og åbnet op for adskillige samarbejder omkring exit-processer imellem parter så som fængselssystemet og tidligere bandemedlemmer. De samarbejder havde ikke på samme måde været mulige uden det gensidige fællesskab og den læring, der opstår, når parterne mødes og går i dialog,« siger Line Lerche Mørck.

Udforsker dialogisk praksis med social praksisteori
Line Lerche Mørck udforsker forskelige former for dialogisk praksis med udgangspunkt i social praksisteori, der er en tværvidenskabelig retning indenfor kritisk psykologi.

Retningen bygger på en grundlæggende idé om, at mennesker lærer ved at være deltagere i et fællesskab.

Det skyldes, at man får lettere ved at se folk fra andre grupper af samfundet som individer og ikke bare stereotyper på alle de dårligdomme, man forbinder deres gruppe med, når man står ansigt til ansigt med dem, mener hun.

I de dialogiske sammenhænge, Line Lerche Mørcks har fulgt, deltager mange forskellige parter i dialogerne, herunder tidligere bandemedlemmer, forskere, politifolk, muslimer og også personer, der er indvandringskritiske.

Hendes erfaring er, at den dialogiske praksis over tid kan skabe positiv forandring, også når grupperne består af muslimer og indvandringskritiske danskere som ved dialogkaffen.

’Dem’ og ’Os’ undertrykker muslimer
Ifølge Line Lerche Mørck er det et almenmenneskeligt træk at gruppere sig selv overfor andre, men hun mener, at dialogkaffen har potentiale til at dæmme op for de markante sproglige grupperinger.

»Vi mennesker har en tendens til helt ubemærket at tænke og tale i ’os’ og ’dem’, så nogle bliver en del af et uudtalt ’os’, mens andre bliver udelukket af fællesskabet. Det behøver dog ikke betyde, at vi allesammen er racister, da de sociale kategorier ligger naturligt i sproget. Så det sker, uden at vi tænker særligt over det,« siger hun, og fortsætter:

»Flere etnografiske studier peger på, at når de, der er mørke og går med tørklæde, bliver betegnet som ’dem’ eller ’de andre’, føler de sig mindre værd, mindre velkomne og mindre dygtige i mange sammenhænge. De bliver sat overfor nogle dominerende tænkemåder, som de hele tiden skal forsvare sig overfor.«

Konceptet kan inspirere andre
Line Lerche Mørck fra DPU og Kristine Marie Berg fra KU er enige om, at dialogkaffens store potentiale ligger i muligheden for at udbrede ideen.

»Özlems dialogkaffe kan ændre noget igennem sit potentiale for at blive spredt. Hun udvider dialogen til nogle andre fora, så andre end hende selv og afsenderen af hademailsene, kan deltage i debatten,« mener Kristine Marie Berg.

Line Lerche Mørck giver hende ret:

»Dialogkaffen er ikke begrænset til en dialog mellem to parter. Özlem spreder sit budskab igennem for eksempel oplæg på biblioteker og på sociale medier og får nu positiv eksponering igennem sin deltagelse i TED-konferencen. Det, mener jeg, kan være til inspiration for lignende projekter,« siger hun.
PersonerLine Lerche Mørck
Se relationer på Aarhus Universitet

ID: 134018486