Aarhus Universitets segl

Line Dalsgård

Professor

Line Dalsgård
Se relationer på Aarhus Universitet

Jeg er primært del af Afdeling for Antropologi. Forskningsmæssigt er jeg dog også tilknyttet Interacting Minds Centre, Aarhus University.

Før min uddannelse som antropolog arbejdede jeg i en længere årrække som skuespiller i et københavnsk gruppeteater. Jeg kom derfor ind i faget med en interesse i kropslige og følelsesmæssige aspekter af det at være menneske. Og antropolog. Den interesse har farvet de projekter, jeg har arbejdet med siden, og de tekster jeg har skrevet. Jeg er bl.a. optaget af spørgsmål om skrivestil og teksters mulighed for at formidle nærvær og intellektuel indsigt på én og samme tid.

Min forskning har drejet sig om moderskab og sterilisation i Nordøstbrasilien; ungdom og temporalitet; arbejdsliv, emotioner og tid; og senest (inter)subjektive dimensioner af læsning af skønlitteratur. Jeg har ofte trukket på fænomenologien, men altid også inddraget den biologiske, sociale og kulturelle formning af erfaring. Jeg agter fortsat at beskæftige mig med moderskab og vigtige overgange i kvindelivet (fødsel, menopause).

På det seneste er det dog især den litterære erfaring, som jeg har haft fokus på. Jeg har indtil fornyligt været del af et kollektivt projekt støttet af Velux Fonden, hvor vi undersøger effekter af guidet fælleslæsning blandt psykisk sårbare unge. Sideløbende med dette har jeg samarbejdet med brasilianske kolleger om et mindre projekt om fælleslæsning i staten São Paulo. Og senest har jeg fulgt et lille pilotprojekt i Århus Jordemoderpraksis, hvor gravide har mødtes i fælleslæsningsgrupper faciliteret af Læseforeningen. 

Jeg færdiggør for tiden sammen med Helle Bundgaard fra KU en bog om etnografisk skrivning. Jeg er så småt også begyndt på en bog om syv kvindeskæbner i Nordøstbrasilien - kvinder jeg har kendt siden jeg kom dertil som PhD studerende i 1997. Og en dag får jeg vel også skrevet en bog om fødder og sko, især Havaianas sandaler. Den har allerede ventet længe. 

Jeg vejleder især gerne projekter om Brasilien, litteratur, moderskab, tid og emotioner. 

 

Vis alle (68) »

Vis alle (14) »

Vis alle (93) »

Vis alle (1) »

Seneste aktiviteter og konferencer

ID: 32950