Aarhus Universitets segl

WIP seminar

Aktivitet: Deltagelse i eller arrangement af en begivenhed - typerDeltagelse i eller organisering af konference

Se relationer på Aarhus Universitet

Lars Emmerik Damgaard Knudsen - Taler

Læsevejledning og diskussionsspørgsmål: Herunder følger er en introducerende tekst til ph.d. projektet. Den indleder projektet ved kort at præsentere afhandlingens problemfelt, forskningsspørgsmål og den teoretiske reference- og analyseramme, der udgør grundlaget for analyserne som WIP seminariet tager udgangspunkt i. Med til denne orientering hører et uddrag af indholdsfortegnelsen over den teoretiske referenceramme og analyseramme med henblik på at give billede af hvilken struktur og indhold de repræsenterer i projektet. Hovedvægten i WIP seminariet er således analyserne, som i overskrift kaldes; ”Analyse af uddannelsessted og praktiksted som topos og logos – Kundskabsformer, kultur og kropslighed” og som består af tre kapitler: To indledende; der analyserer læreruddannelsens rammer, som de kvalitative studier af to Tinaager udgangspunkt i. Et mere dybdegående; af Sille under hendes praktikophold og med korte henvisninger til hendes refleksioner i det efterfølgende Professionsbachelorprojekt. Det er hensigten, at analyseafsnittet derpå skal behandle Sille’s skrive proces, og derefter tage afsæt i Tina’s praktikophold og skriveproces. Til dette WIP seminar præsenteres ingen litteraturreview, diskussions- eller et metodeafsnit, hvilket projektet i den følgende tid vil beskæftige sig med. Den teoretiske referenceramme og særligt analyserammen indeholder særskilte diskussioner med udgangspunkt i anden forskning, hvad angår en række teoretiske spørgsmål, men der er endnu ikke skrevet et afsnit om læring. Den nedenstående introducerende tekst indeholder en præsentation af analysemodellen Topos-logos modellen der er en teoretisk og empirisk funderet ramme til at forstå professionsbacheloruddannelserne som vekseluddannelser, der forholder sig til to grundlæggende vidensformer; teori og praksis, og som ph.d. projektets analyser således tager udgangspunkt i og udvikler med henvisninger til den teoretiske referenceramme blandt andet bestående af Aristoteles’ skelnen mellem et større antal kundskabsformer; logos. Modellen illustrerer imidlertid også vekseluddannelsernes – og dermed de studerendes – skift fra uddannelsessted til praktiksted, hvis betydning udvikles med henvisninger til Thomas Højrup og Maurice Merleau-Ponty; topos. Pointen er imidlertid, at topos og logos er gensidigt afhængige. I analyserne præsenteres således en beskrivelse af læreruddannelsens kundskabsformer, som viser hvordan intenderede kundskabsformer praktiseres afhængigt af de kulturelle strukturer, som de er en del af, samt hvordan kundskabsformernes kulturelt betingede praksisser er kropsligt forankrede. Det, som jeg er særligt interesseret i at diskutere på dette WIP seminar er: • Analysestrukturen hedder kundskabsformer, kultur og kropslighed og tilstræbes gennemført i alle analyserne. Opleves det som en hensigtsmæssigt struktur eller giver strukturen og den teoretiske referenceramme nærmere anledning til at sige, at der tilstræbes for meget gennem ulige perspektiver uden at de spiller gunstigt sammen? • Der anvendes en række metode i feltarbejdet herunder videooptagelser. Opleves det transskriberede uddrag som rimeligt eller utilstrækkeligt? • Opleves mellem de indledende kapitler om uddannelsens rammer sammenhængene med det dybdegående kapitel om Sille’s erfaringer under praktikopholdet, eller taber jeg læseren ved at gå for hurtigt frem uden at give tilstrækkeligt indtryk af indledningens relevans? • Afhandlingen har endnu ikke taget stilling til den eksisterende empiriske forskning i professionsbacheloruddannelserne kundskabsformer. Hvilke perspektiver forekommer relevante at uddybe i den sammenhæng?
7 jun. 2012

Konference

KonferenceWIP seminar
AfholdelsesstedInstitut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet
LandDanmark
ByKøbenhavn
Periode07/06/2012 → …

ID: 48215560