Webinar 2b Dag 1, kl. 11-12
Frit format
Underviserens rolle i online undervisningssituationer
Programtekst
Hvordan underviser man i et online rum, hvilke didaktiske greb kan man bruge og hvad forudsætter online undervisning? Vi
arbejder med digitale værktøjer, viser praksis-eksempler og diskuterer underviserens rolle i et digitalt miljø.
Abstract
Online undervisning er et format, der i større grad anvendes i undervisning på universitetet. Undervisning medieret af digitale
teknologier stiller nye og anderledes krav til undervisningen (Pedersen, Caviglia, Gislev & Hjortskov; 2019), hvilket igen stiller nye
og anderledes krav til underviseren. Medier transformerer kontekster (Baym, 2015) Det gælder også en undervisningskontekst,
hvor underviserens rolle er lige så vigtig, men fungerer på andre vilkår.
Underviseren skal kunne mestre dette online rum ift. didaktiske muligheder, sociale sammenhænge og tekniske vilkår, hvis hun
skal kunne udnytte potentialerne for den online undervisningssituation (Garrison, 2016).
Deltagerforudsætninger
Workshoppen er rettet mod undervisere, der er interesserede i online undervisning, konkret erfaring er ikke et krav. Deltagere
skal medbringe en computer med internetforbindelse.
Indhold og struktur
• Workshoppen indledes med erfaringer og eksempler fra Aarhus Universitet på bachelor-, kandidat- og masteruddannelser
på Faculty of Arts.
• Der vises konkrete eksempler på, hvordan et online undervisningsrum kan sættes op, hvilke overvejelser, der ligger bag før,
under og efter undervisningen.
• Der gennemføres et kort online oplæg ved en kollega, via dette digitalt medierede undervisningsrum, hvorefter kollegaen vil
indgå i dialog med deltagerne i workshoppen.
• Deltagerne vil i grupper diskutere underviserens rolle i online undervisningsmiljøer med udgangspunkt i oplæg, online
dialog, en række dilemmakort og digitale værktøjer.
Forventede udbytte
Deltagerne får mulighed for gennem diskussion og øvelser at få afklaret og kvalificeret deres opfattelse af online undervisning,
de vilkår, der ligger i et online undervisningsmiljø og i særlig grad hvordan underviserens rolle kan forstås. Der bliver derudover
rig mulighed for at høre om erfaringer fra online undervisning på Aarhus Universitet med bud på strukturer, værktøjer og ideer
til praksis.
Angivelse af projektets pædagogiske/didaktiske relevans
Workshoppen arbejder med online undervisningssituationer og didaktikken og pædagogikken, som det forudsætter. Formålet er
at diskutere underviserens rolle, når der undervises i et online miljø.
Forfatter(e)
Tom Gislev, AU; Anders Hjortskov Larsen, AU; Klaus Thestrup, AU
Referencer
Baym, N. K. (2015). Personal connections in the digital age. John Wiley & Sons.
DUNK 20 online edition / Underviseren i centrum
Garrison, D. R. (2016). Thinking collaboratively: Learning in a community of inquiry. Routledge.
Pedersen, A. Y., Caviglia, F., Gislev, T., & Larsen, A. H. (2019). Learning in Hybrid Protopublic Spaces: Framework and Exemplars.
In Networked Professional Learning (pp. 89-110). Springer.