Fra Plakaten: Den oprindeligt religiøse fortælling om verdens undergang - apokalypsen - har i dag forskudt sig til sekulære scenarier, hvor det er menneskeskabte fænomener som atomvåben, globale pandemier og klimakrise, der truer vores eksistens. Den retorik, der giver form til disse scenarier, opdaterer og sekulariserer således en gammel kulturel fortælling, der ikke blot er rettet imod fremtiden, men i høj grad også forklarer og strukturerer vores nutid. I sit foredrag vil Esben Bjerggaard Nielsen sætte fokus på, hvordan retorer i den internationale klimadebat bruger en gennemgående undergangsfortælling til at argumentere for politisk og social handling, og han vil lægge op til en diskussion af både potentialer og faldgruber.
Esben Bjerggaard Nielsener cand.mag. i engelsk og tilknyttet Institut for æstetik og kommunikation ved Aarhus Universitet, hvor han i øjeblikket er ved at afslutte et ph.d.-projekt om dommedagsretorik i klimadebatten.
Foredrag hos Retorikforeningen på Københavns Universitet