Re-thinking Classroom Management

Aktivitet: Tale eller præsentation - typerForedrag og mundtlige bidrag

Se relationer på Aarhus Universitet

Helle Plauborg - Foredragsholder

I min ph.d.-afhandling undersøgte jeg, hvordan det didaktiske, det faglige og det sociale spiller sammen i undervisningssituationer, og jeg udviklede ansatser til en agential realistisk tænkning om henholdsvis læring og didaktik. Jeg har sidenhen redigeret afhandlingen og adresseret klasseledelsesdimensionen direkte i bogen ”Klasseledelse gentænkt”, som udgør mit afsæt for oplægget.
I oplægget vil jeg indledningsvis sige lidt om, hvorfor jeg lavede forskningsprojektet og forklare, hvilke kundskabsambitioner jeg havde med det. Jeg vil også skitsere projektets design. Derefter vil jeg dele oplægget op i tre dele. I den første del vil jeg tage jer med ind i ’Byklassen’ med henblik på at give jer nogle eksempler fra analyserne på, hvordan didaktik, faglighed og socialitet intra-agerede i det empiriske materiale. I den anden del vil jeg trække på empirisk materiale fra ’Forstadsklassen’ med henblik på at udvikle ansatser til en agential realistisk tænkning om læring og i den tredje og sidste del vil jeg rette opmærksomheden mod at gentænke klasseledelsesbegrebet med afsæt i undersøgelsen.
Oplægget holdes på engelsk.
30 nov. 2016

Ekstern organisation

NavnLunds Universitet

    Emneord

  • Classroom management, agential realism, intra-activity , learning , posthuman

ID: 117880009