Relativsætninger i Middeldansk. I tekstlingvistisk belysning

Aktivitet: Tale eller præsentation - typerForedrag og mundtlige bidrag

Se relationer på Aarhus Universitet

Frederik Vognsen Hansen - Foredragsholder

Henrik Jørgensen - Foredragsholder

Abstract:

Relativsætninger i middeldansk I en artikel fra 2007 skitserer Eva Skafte Jensen udviklingen af artikelsystemet i dansk. Hun viser hvordan markeringen af bestemthed ved substantiverne følges af en udvikling af markeringen af ubestemthed. Udviklingen af denne morfologiske kategori i dansk forårsager forskellige syntaktiske ledsagefænomener, f.eks. udviklingen af brugen af relativsætninger. Denne kategori af sætninger får specielle funktioner i nominalleddene derved at den understøtter bestemtheden gennem tekstlingvistisk understøttelse (Jørgensen 2005). Vi taler her om distinktionen mellem bestemmende og parentetiske relativsætninger. Denne distinktion er velkendt i engelsk, hvor fænomenet i nogen grad ledsages af en formforskel, men det kan vises at distinktionen også er relevant for andre germanske sprog.

I vores foredrag vil vi undersøge forekomsten af relativsætninger i middeldansk
gennem de to oversættelser af Rydårbogen fra hhv. 1300- og 1400-tallet. De to oversættelser er nedfældet på afgørende tidspunkter i udviklingen af artikelbrugen, nemlig hhv. før og efter udviklingen af den ubestemte artikel og dermed skiftet fra at bestemt form er markeret til at den er umarkeret. I vores undersøgelse har vi ekscerperet alt hvad der efter formen er relativsætninger på parallelsteder i de to kilder og sammenlignet dem med hinanden. I foredraget vil vi gøre rede for forholdene omkring konjunktionaler og ordstilling, samt undersøge hvilket forhold nominalled med relativsætninger har til den diskursive sammenhæng. Især er vi interesserede i hvordan forholdet til artikelbrugen formes.

Referencer:
Jensen, Eva Skafte 2007: “Der var engang en mand - om markeret og umarkeret artikelbrug i
moderne dansk og gammeldansk”. Jørgensen og Widell (red.): Det bedre argument. Århus:
Wessel og Huitfeldt, 299-320.
Jørgensen, Henrik 2005: “Relativsætninger - et lidt upåagtet tekstlingvistisk fænomen”.
Cramer, Kunør og Togeby (red.): Teorien om alt. Århus: Wessel og Huitfeldt, 161-171.
20 okt. 2017

Begivenhed (Konference)

Titel3. internationale konference for Østnordisk Filologi
Forkortet titelSØF3
Dato18/10/201720/10/2017
Hjemmeside
AfholdelsesstedKøbenhavns Universitet, Søndre Campus
Grad af anerkendelseInternational begivenhed

ID: 117685003