Oplægget handler om billedhugger H.W. Bissens statue af konseilspræsident A.S. Ørsted i 1842. Statuen var først eftertragtet,
men Ørsted blev politisk upopulær, og derfor kunne marmorstatuen pludselig ikke finansieres. Oplægget handler derfor også
om koblingen mellem kunst og politik i guldalderen og om den
betydning, politisk observans har haft for den kunst, vi omgiver os
med i dag.