Hvilken fremtid har ulven i Danmark?

Aktivitet: Tale eller præsentation - typerForedrag og mundtlige bidrag

Se relationer på Aarhus Universitet

Peter Sunde - Foredragsholder

Ulven har som ingen anden dansk art været genstand for opmærksomhed i de senere år. Den politiske
ulvedebat har hovedsageligt drejet sig om, hvor meget fredningshensyn skal vægte i forhold til ulvens
reelle eller forestillede negative indflydelse på økonomiske interesser (husdyr, jagt) og risiko-potentiale
for mennesker. Hvor mange ulve man fra samfundets side vil give plads til i fremtiden, er et politisk
spørgsmål under hensyn til gældende EU-lovgivning. Alt tyder så langt på, at den politiske bæreevne er
en del lavere end den biologiske.
Sideløbende med den politiske debat, har der foregået en biologisk orienteret diskussion af ulvens mulige
fremtidige biologiske betydning for den danske natur.
Fra undersøgelser i af relativt uforstyrrede økosystemer (amerikanske nationalparker) er der god evidens
for at ulvebestande undertiden kan begrænse antallet og påvirke adfærden af deres byttedyr (hjortevildt,
bæver) i en grad medfører afledte effekter på plantevækst og plantedække. For at ulve kan være styrende
’top-down’ agenter i ’selvforvaltende natur’ forudsætter det dog typisk, at tætheden af ulve er naturligt
reguleret (dvs. af fødemangel og territoriekampe på liv og død), at naturen ikke genstand for væsentlig
menneskelig påvirkning, samt at der forekommer andre toprovdyr (fx bjørn, puma, los). Erfaringer fra øer
tyder desuden på at ulv-byttedyr-systemer er ustabile medmindre bestands-arealet dækker flere
hundrede km2
.
Undersøgelser fra Europa tyder så langt ikke på at tilstedeværelse af ulvebestande har dramatiske effekter
på byttedyrsbestande, endsige landskabsstruktur. Dette kan formentlig kan tilskrives en kombination af
bestandsregulering (lovlig eller ulovlig), kompenserende forvaltningsmæssige tiltag i form af reduceret
jagttryk, samt generel menneskelig påvirkning af i form af landbrug og skovbrug. På grundlag af
eksisterende viden skal man altså ikke regne med at yderligere etablering af ulve i den danske natur vil få
mærkbare biodiversitets-effekter på landskabsplan. Det er derimod meget muligt, at ynglende ulve vil
kunne påvirke byttedyrs tæthed og fourageringstryk i afgrænsede områder, hvor prædations-risikoen er
særlig høj. En art som potentielt kan blive tvunget til at ændre habitatvalg pga. af ulve, er fx bæveren.
Fra et biodiversitetsbetragtning bør vi nok betragte ulvens forventede biologiske funktion i den danske
natur på linje med øvrige rovdyr som ræv, odder og skovmår. Disse arter kan hver især påvirke deres bytte
lokalt og under bestemte forhold, men i det store billede er deres biologiske betydning minimal i forhold
til effekten af menneskets drift af landskabet. Eller sagt med andre ord: Ulven får næppe nogen større
betydning den danske biodiversitet.
22 jan. 2019

Begivenhed (Konference)

TitelBiodiversitetssymposiet 2019
Dato22/01/201923/01/2019
AfholdelsesstedAarhus Universitet
ByAarhus
LandDanmark

ID: 167046487