heldags kursus: Forebyggelse af marginalisering - om at arbejde med inklusion af udsatte børn, unge og deres familier ud fra et antropologisk, førstepersons perspektiv

Aktivitet: Præsentationer, medlemskaber, ejerskab og andre aktiviteterForedrag og mundtlige bidrag

Beskrivelse

Intro og Formål: Marginalisering har mange former og mange udtryk. Formålet med kurset er at blive klogere på marginaliseringens mekanismer, herunder hvad skolen og PRR kan gøre for at forebygge marginalisering. Hvad er med til at marginalisere børn, unge og deres familier? Og omvendt hvilke arrangementer, aktiviteter, og deltagelsesmuligheder kan være med til at forebygge marginalisering? Læringsmål: Børn og unge længes efter at høre til i fællesskaber, og de længes efter anerkendelse. Manglen på muligheder for legitim og anerkendt deltagelse, er med til at skabe mistrivsel og skubbe børn ud af skolen. Med afsæt i teori, begreber og metoder til at komme til forståelse med marginaliseringens mekanismer analyseret fra børnenes (og deres familiers) førstepersonsperspektiver, er kursets mål, at du udvikler færdigheder i forhold til: • at kunne udtænke handlemuligheder i samarbejde med de berørte, mht. hvordan marginalisering kan forebygges og delvis overskrides. • at kunne anvende metoder til i samarbejde med børn, unge og deres forældre at komme til forståelse med det meningsfulde i hverdagen, de gode vaner og det der fungerer for barnet. • at skabe handlemuligheder i samarbejde med betydningsfulde andre, i relation til det i hverdagen, der frustrerer, stresser og marginaliserer. Undervisningsform - heldagskursus - online via zoom Undervisningsformen veksler mellem oplæg, cases (fx kortfilm), og gruppedrøftelser, hvor kursisterne også får mulighed for at reflektere handlemuligheder i relation til en case fra egen praksis. På kurset introduceres teorier, begreber og metoder, der kan diskuteres i relation til cases fra skolepraksis: hvordan kan man fremme inkluderende praksis, og inkluderende fællesskaber i og omkring skolen, der kan medvirke til delvist overskride de marginale positioner. Der introduceres til, hvordan kan komme til forståelse med barnets, den unges og deres families subjektperspektiver – samt i antropologisk forstand at forstå betydningsfulde situationer i dybden. Til dette bygger vi bl.a. på en moment-movement metode, der er en forskningsbaseret metode til at følge forandringer i livsførelsen hos udsatte børn, unge og med inddragelse af deres forældre (se Mørck & Østergaard, 2018). Ud fra egen case, skal kursisterne i gruppe lave udkast til beskrivelse af det meningsfulde, det der fungerer i og omkring skolen fra en udvalgt barn eller ung perspektiv. Herunder overvejelser af, hvordan skolen kan arrangeres for barnet, så der skal skabes mere af det meningsfulde. Ligeledes laves et udkast til beskrivelse af situationer, der frustrerer og stresser eleven, formuleret ud fra elevens perspektiv. Til disse situationer skal kursisterne drøfte handlemuligheder, samt udpege betydningsfulde andre, der kan medvirke til at gøre en forskel. Temaer i kurset: At komme til forståelse med førstepersonsperspektiver: sammen med de berørte udforske de livsbetingelser og arrangementers betydning decentreret i og på tværs af kontekster Overskridende læring sætter fokus på det delvise i overskridelsen af marginalisering, fordi der er tale om processuel og kompleks overskridelse: en zig-zag-agtig proces, hvor de problemer, der overskrides, kan skifte form og indhold undervejs, og det er sjældent, de endegyldigt overskrides (Mørck, 2006). Hvordan kan man arbejde med at fremme mening og fællesskabende praksis i skolen? Hvordan kan man undgå, at de interventioner der indsættes er med til at stigmatisere og udstille de involverede, og dermed fastholder dem i en marginal position? Hvordan kan man i stedet tage udgangspunkt i og anerkende ’det fælles tredje’, som deltagerne er engageret i, så de kan blive mere af det.
Periode17 dec. 2020
Sted for afholdelseLyngby-Taarbæk PPR
Grad af anerkendelseLokal

Emneord

  • PPR
  • Marginaliseringens mekanismer
  • overskridelse af marginalisering
  • fællesskabende aktiviteter
  • familiens perspektiv
  • barnets perspektiv
  • ADHD
  • Skolevægring
  • udredningsforløb
  • Street-Lab