Den datadrevne velfærdsstat?

Schrøder, I. (Arrangør)
Ratner, H. F. (Arrangør)

DPU - Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse - Uddannelsesvidenskab, Emdrup

Aktivitet: Deltagelse i eller arrangement af en begivenhed - typer › Deltagelse i eller organisering af konference

Periode	17 nov. 2021
Begivenhedstype	Konference
Placering	Copenhagen, DanmarkVis på kort
Grad af anerkendelse	National

Dokumenter og Links

En sammenhængende offentlig sektor kræver en mere datadrevet offentlig service, hvor data i højere grad anvendes og udveksles på tværs af myndigheder for at sikre en mere sammenhængende og personaliseret service til den enkelte. (Digitaliseringsstrategien, 2022 s. 21.). 5. maj 2022 præsenterede regeringen den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi ”Sammen om den digitale udvikling”, den sjette i rækken siden 2001. De første digitaliseringsstrategier fokuserede på en fælles offentlig IT-infrastruktur, digital kommunikation og selvbetjeningsløsninger og bragte bl.a. digital signatur, NemID og borger.dk til verden. Den nye digitaliseringsstrategi adskiller sig ved ikke at handle om at gøre analoge processer digitale – men derimod udnytte de digitale data, som de seneste mange års digitalisering har produceret. Som citatet fra strategien udtrykker det, så skal en ”datadreven offentlig service… sikre sammenhængende og personaliseret service til den enkelte.” Indsatsen mod at gøre velfærdsstaten mere datadreven kommer ikke kun med digitaliseringsstrategien, men har været undervejs i en årrække, ikke mindst på forsøgsbasis med Digitaliseringsstyrelsens signaturprojekter. At velfærd i stigende grad skal være ”datadreven” rejser nye spørgsmål. Det er ikke blot et spørgsmål om automatisering af menneskelige processer, hvor opgaver som fx betjening af borgere uddelegeres til maskiner gennem selvbetjeningsløsninger. Den datadrevne velfærd handler derimod om, at data anskues som en ressource på helt nye måder i organiseringen af velfærd. Hvad betyder det fx for det professionelle skøn, hvis sagsbehandlere skal samarbejde med algoritmer i vurderingen af borgere? Hvordan forandres velfærdsprofessionernes ekspertise i mødet med algoritmiske forudsigelser og risiko-scoringer af borgere? Hvad betyder det for måder hvorpå man registrerer borgernes data, hvis denne data ikke blot skal bruges til at skabe en historik over en borgers sagsforløb, men også bliver en ressource for computeres maskinelle afsøgning af mønstre, der kan generaliseres til andre borgere? Fra borgernes perspektiv rejser den datadrevne velfærd også nye problemstillinger. Det er velkendt, at digitaliseringens ambitioner om en mere gnidningsløs offentlig sektor har affødt nye former for eksklusion af fx borgere, der fx ikke mestrer selvbetjeningsløsninger. Med den datadrevne velfærd kan der opstå nye former for diskrimination af udsatte befolkningsgrupper, hvor bias i datasæt generaliseres i beslutningssystemer. Og hvad betyder det for mødet mellem stat og borger, når mønstre i andre borgeres data skaber udgangspunktet for en ”personaliseret service til den enkelte”? Med den datadrevne velfærd er digitaliseringstiltag derfor meget mere end en infrastrukturel baggrund for borgernes interaktion med den offentlige sektor – databaserede computerteknologier bliver i stigende grad aktive aktører, der former, hvordan velfærd ser ud, hvordan staten møder borgeren, og hvilke former for viden, der danner udgangspunkt for myndighedsafgørelser. Dette symposium samler danske forskere og interessenter for at diskutere viden om og implikationer af den datadrevne velfærd. Symposiet organiseres i samarbejde med det interdisciplinære forskningscenter SHAPE ('Shaping Digital Citizenship'), Aarhus University.

Relateret indhold

Projekter
Algorithms, data and democracy
Projekter: Projekt › Forskning

Den datadrevne velfærdsstat?

Dokumenter og Links

Relateret indhold

Projekter

Algorithms, data and democracy