Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Dansk Paedagogisk Tidsskrift (Tidsskrift)

Aktivitet: Udgivelse af peer-review og redaktionelt arbejde - typerRedaktør af tidsskriftForskning

Se relationer på Aarhus Universitet

Jens Christian Nielsen - Redaktør

DpT: Dygtighedspædagogik: Om eliten talenter og talenternes elite i uddannelsessystemet

Talen om talent og elite i det danske uddannelsessystem er markant. ”De særligt talentfulde skal have udfoldelsesmuligheder”, der skal ”ikke kun satses på bredden, men også eliten” er fremtrædende udsagn. Der laves eliteforskerprogrammer, talentudviklingsprogrammer, eliteidrætsklasser, børneafdelinger af Mensa osv., alt imens sociologiske studier viser, at den økonomiske og kulturelle elite er en lukket affære. Men hvad er talent og elite og hvad bliver det til i pædagogiske sammenhænge? Begreber og forestillinger om talent og elite har historisk set indgået i flere forskellige og nogle gange modstridende ideologier om de pædagogiske institutioner. De har fx spillet en vigtig rolle i lighedsideologien, der gjorde op med den niveaudelte skole, som blev kritiseret for at sortere efter klasse fremfor efter talent. I den sammenhæng blev det anført, at børn med talent ikke fik chancen for at udvikle deres potentiale, fordi de blev sorteret fra på et tidligt tidspunkt. Samfundet udnyttede derfor ikke den intelligensreserve, der lå i de lavere sociale klasser. I kritikken lå et opgør med den daværende samfundsmæssige elite, der baserede deres magt på medfødt stand og nedarvede privilegier frem for på evner og flid. Modsat har de også været brugt i kritik af lighedsideologien: de dygtige elever blev ikke stimuleret nok i en folkeskole med fokus på den brede midtergruppe, lød kritikken blandt andet. I dag bruges talent- og elitebegreber ofte indenfor et økonomisk globaliseringsperspektiv, hvor Danmarks mulighed for at bevare sin velstand og velfærd beror på, at de dygtigste elever får de bedste muligheder for at udvikle deres talenter. I konkurrencestatsdiskursen tildeles ”de dygtige” et særligt ansvar for at sikre konkurrenceevnen. Her er målsætningen på ingen måde social udligning, men derimod økonomisk vækst gennem dygtighedsdyrkelse. Talent og elite bliver på den måde samlekategorier for ”de dygtige” og understøtter forestillingen om at naturlige talenter bliver til førende elite gennem investering i potentialerne. Tale om og praktisering af talent og elite er således noget flertydigt og historisk omskifteligt. Nogle gange begrebssættes talentudvikling så det undergraver den herskende elites magtbase og andre gange så det fører til en plads i eliten. I visse versioner er talentudvikling et middel til at understøtte social mobilitet. I andre versioner cementerer talentudvikling allerede etablerede magthierarkier. Hertil kommer at elite synes at være en samlebetegnelse for et højt kompetenceniveau indenfor en myriade af indbyrdes adskilte og heterogene domæner. Nogle domæner er økonomisk lukrative, nogle giver deltagerne politisk indflydelse og magt og andre tilbyder prestige og status uden at det nødvendigvis følges af hverken penge eller magt. Endelig findes der også domæner, hvor talentdagsordenen ikke har vundet indpas, og hvor høj faglighed ikke italesættes som hverken talent eller elite. Talent- og elitedagsordenen er iøjefaldende. Men det er ikke givet, hvordan den bliver udfoldet i praksis. Det afhænger af mange forskellige faktorer, herunder hvilke diskurser om talent og elite, der bliver aktiveret; hvordan der bliver knyttet forbindelser mellem nutid og fortid; og hvilke aktører der får indflydelse på tilrettelæggelsen af talent- og eliteprogrammer i uddannelsessystemet. I dette temanummer af DpT er der fem bidragsydere, der gør os klogere på, hvad talent og elite er og bliver til i pædagogiske sammenhænge. De kommer omkring en række forskellige uddannelsesområder og slår ned på en række problematikker forbundet med praktiseringen af talent som udvælgelse, differentiering og elitedannelse. 1. Annette Rasmussen: skriver om talentudvikling og differentiering af elever i talentklasser i folkeskolen 2. Jens Christian Nielsen, Jesper Stilling Olesen & Lotte Skrubbeltrang: skriver om hvordan folkeskolen tegner særlige læringsaftaler med eleverne i talentklasser 3. Roddy Walker: skriver om hvordan elitedannelse finder sted på en eliteskole 4. Suna Møller Christensen: skriver om hvordan talent praktiseres på erhvervsuddannelsesområdet og udgør en nyfortolkning af forholdet mellem boglighed og praktisk kunnen. 5. Bjørn Friis Johannsen: skriver om talentudvælgelse på naturfag på universitetet som en form for naturtro.

Gæsteredaktør af Dansk pædagogisk Tidsskrifts temanummer om talent og elite i pædagogiske og uddannelsesmæssige sammenhænge
aug. 2014dec. 2015

Tidsskrift

TidsskriftDansk Pædagogisk Tidsskrift
Forkortet titelDanish Journal of Education
ISSN0904-2393

    Emneord

  • Talent, Elite, Uddannelsessystemets selektion, dygtighedspædagogik

Publikationer

ID: 101089245