Blandt religiøse mennesker i et indianerreservat: Om disciplin, tilfældighed og erkendelse

Aktivitet: Tale eller præsentation - typerForedrag og mundtlige bidrag

Se relationer på Aarhus Universitet

Armin W. Geertz - Foredragsholder

  • Afdeling for Religionsvidenskab
I 1978-1979 udførte jeg feltarbejde hos hopiindianerne i den nordøstlige del af Arizona i USA. Formålet var at studere, hvorledes deres religion trives i en moderne sammenhæng. Jeg var også interesseret i at lave båndoptagelser af interviews, sange, bøn og myter på originalsproget, fordi på det tidspunkt var tekster på hopi-sproget stort set fraværende til trods for over 100 års forskning. Mit projekt lykkedes over al forventning og jeg publicerede en begrænset del af mit materiale på traditionel, filologisk-etnografisk vis. Siden har jeg besøgt reservatet en del gange, især i forbindelse med mit disputatsprojekt om profetiske udsagn vedr. verdens kommende undergang. Dette projekt førte mig igennem en faglig udvikling, hvor jeg fik mulighed for at reflektere teoretisk over, hvorledes religiøse traditioner overføres, bevares og forandres - ikke mindst i forhold til kontakt med den vestlige verden - og hvorledes levende religiøse mennesker gebærder sig psykologisk og kognitivt gennem deres virtuelle og reelle verdener. Endelig har min felterfaring og efterfølgende refleksioner udfordret mig til at reflektere over forholdet mellem forsker og forskningsobjekt. I den anledning udviklede jeg begrebet etnohermeneutik som metoderedskab.
Emneord: religionsvidenskab, feltarbejde, nordamerikanske indianere, hopi-indianerne, metode
16 apr. 2009

Begivenhed (Konference)

TitelReligion uden for murene - En temadag om religionsrelateret feltarbejde
Dato16/04/200916/04/2009
ByOdense
LandDanmark

    Emneord

  • religionsvidenskab, feltarbejde, nordamerikanske indianere, hopi-indianerne, metode

ID: 16314789