Hvad siger data om adjunkters undervisningsudfordringer og deres valg af undervisningsaktiviteter?

Research output: Contribution to conferenceConference abstract for conferenceCommunication

Hvad siger data om adjunkters undervisningsudfordringer og deres valg
af undervisningsaktiviteter?

Programtekst
Forfatterne præsenterer en systematisk analyse af adjunkters undervisningsudfordringer og adjunkters valg
af undervisningsaktiviteter og understøttende læringsteknologier ved Aarhus BSS.

Abstract

Introduktion
Siden efteråret 2015 har adjunkter på Aarhus BSS systematisk afprøvet undervisningsaktiviteter med brug af
læringsteknologier i deres fag, som en del af adjunktpædagogikum på Aarhus Universitet.
Undervisningsaktiviteterne vælges med udgangspunkt i adjunkternes oplevede undervisningsudfordringer.

Adjunkterne præsenterer på adjunktpædagogikum erfaringer med de valgte aktiviteter og udfordringer i
digitale posters.

Undersøgelsen vil bidrage til en større forståelse for adjunkters oplevede undervisningsudfordringer og
sammenhængen mellem deres valg af undervisningsaktiviteter og læringsteknologier. Med denne undersøgelse ønsker forfatterne at besvare: Hvilke undervisningsudfordringer oplever adjunkter på Aarhus BSS og med hvilke undervisningsaktiviteter og læringsteknologier imødegås udfordringerne?

Metode
I perioden 2015 - 2017 har 90 adjunkter afrapporteret deres erfaringer i digitale posters. Undersøgelsen er en systematisk indholdsanalyse af den kvalitative data, der foreligger i posterne, og undersøgelsen vil identificere henholdsvis: (a) udfordringer, som opleves af adjunkterne, (b) aktiviteter adjunkterne afprøver, (c) læringsteknologier adjunkterne anvender i deres afprøvning.

Resultater
Indholdsanalysen af posterne igangsættes i februar 2018, og på konferencen præsenterer forfatterne
resultaterne af analysen og diskuterer sammenhængen mellem oplevede udfordringer og valg af aktiviteter
og læringsteknologier.

Implikationer
Resultaterne af undersøgelsen vil informere eksisterende praksis i undervisningen på adjunktpædagogikum og være med til at skærpe fokus på adjunkternes konkrete undervisningsudfordringer.

Derudover forventes undersøgelsen at informere en lokal satsning om ‘Educational IT’ på Aarhus
Universitet, som blev vedtaget i januar 2018. Viden om omfanget af den allerede eksisterende brug af
læringsteknologier i undervisningen på fakultetet vil være med til at fastsætte den lokale målsætning.

Forfattere
Tobias Alsted Nielsen, AU; Anne-Mette Alsholm, AU
Original languageDanish
Publication year17 May 2018
Publication statusPublished - 17 May 2018
EventDUN Konference 2018: Fra data til beslutninger - Vingsted Hotel og Konferencecenter, Bredsten, Denmark
Duration: 17 May 201818 May 2018
http://dun-net.dk/aktiviteter/2018/dun-konferencen-2018/

Conference

ConferenceDUN Konference 2018
LocationVingsted Hotel og Konferencecenter
CountryDenmark
CityBredsten
Period17/05/201818/05/2018
Internet address

See relations at Aarhus University Citationformats

ID: 127490685