Research

IT og social forandring: En analyse af det konkrete og situerede arbejde med at give børn og andre (øget) handleevne gennem digitale værktøjer

Activity: Talk or presentationLecture and oral contribution

See relations at Aarhus University

Lars Bo Andersen - Lecturer

Denne forelæsning vil gennemgå to nyere eksempler på (digital) teknologi som social forandringsagent: Udviklingsprojektet One Laptop per Child og forskningsprojektet Teledialog.

One Laptop per Child blev verdenskendt i starten af nullerne, da den karismatiske formand Nicholas Negroponte ville empower alverdens fattige børn ved at udstyre dem hver især med en computer til $100. Forskningsprojektet Teledialog forsøger at skabe øget deltagelse og inddragelse af anbragte børn og unge i Danmark ved at knytte dem tættere til deres kommunale sagsbehandlere gennem video samtaler og chat.

I begge tilfælde må de gode intentioner dog omsættes i et situeret og slidsomt arbejde, hvor såvel computere som børn på godt og ondt skal forhandles og relateres til alle mulige andre ting, og hvor hvilke handlemuligheder teknologien kan medføre for børnene langt hen af vejen er et åbent spørgsmål.

Med udgangspunkt i bl.a. Aktør-Netværks Teori (ANT) og filosoffen Gilles Deleuze vil forelæsningen gennemgå 2 aspekter af denne forhandlingsproces:

1. At abstraherede fænomener såsom empowerment, inklusion, det digitale skel, udvikling (big data) kun eksisterer entydigt og forudsigeligt så længe de ikke konfronteres med en situeret virkelighed. Her bliver de genstand for andre fortolkninger, iblandet andre elementer og ofte gjort til genstand for kontroverser og multiplicitet.

2. De hvis handleevne søges forøget – eksempelvis børnene – konstrueres og konfigureres som aktører i den proces, der også skal få teknologien til at virke i praksis. Teknologien er således ikke for alle, men ender i hænderne på dem, der skabes som brugere i relation til andre end dem selv. Et udgangspunkt der selvfølgelig constrainer dem, men også et sted hvorfra de kan stikke af og agere på overraskende måder.

Den overordnede pointe er, at børnenes handleevne med teknologi opstår som et situeret og heterogent encounter mellem alle disse elementer, altså noget der er imellem alle mulige forskellige aktører mere end noget, der er dem iboende.
7 Oct 2016

Workshop

Date07/10/201607/10/2016
LocationIVA
CityKøbenhavn
CountryDenmark

Links

ID: 103557008