Søren Krogh Jensen

Seniorforsker

Søren Krogh Jensen
Se relationer på Aarhus Universitet

Profil

Mit forskningsområde omfatter naturligt forekommende og syntetiske vitaminer og antioxidanter samt lipider — herunder kvalitetsmæssige aspekter af foderfedt — af betydning for vore husdyr. Forskningen fokuserer på ernæring af dyrene, men inkluderer også effekter på husdyrenes sundhed og på husdyrprodukternes kvalitet.

For at tilvejebringe ny relevant viden inden for vitaminer, antioxidanter og fedtsyrer er det nødvendigt med en basal forståelse af de kemiske, biokemiske og fysiologiske mekanismer omkring:

  • Stabilitet af vitaminer og umættede fedtsyrer i foder
  • Absorption over tarmen
  • Transport til organer og mælk
  • Omsætning i organer og væv
  • Funktion i kroppen
  • Aflejring i organer og væv
  • Udskillelse i mælk, gødning og urin

Pålidelige og hurtige analysemetoder samt udvikling og opsætning af nye metoder er et meget vigtigt aspekt af forskningen. Analysemetoderne omfatter analyse af:

  • Vitamin A
  • Vitamin D
  • Vitamin E
    -    Herunder adskillelse af syntetiske og naturlige former af a-tokoferol
  • Carotenoider
  • Galdesalte
  • Fedtsyrer
  • CLA isomerer
  • FFA, iodtal, peroxidtal
  • Glucosinolater
  • In-vitro hydrolyse af tokoferyl og retinylestre

Mine hovedaktiviteter falder inden for følgende områder:

  • Indhold af vitaminer i økologisk dyrkede grovfoderafgrøder
  • Biotilgængelighed og absorption af forskellige typer af E-vitamin (naturligt og syntetisk)
  • Naturlige vitaminkilder
  • Biodiskriminering af de stereokemiske former af a-tokoferol
  • Vitaminers betydning for immunforsvaret reproduktion og dyrenes sundhedsstatus
  • Biologisk aktivitet af carotener som vitamin A kilde
  • Betydningen af forskellige fedttyper og emulgering af fedt for fordøjeligheden af fedt.
  • Optimering af CLA indhold i mælk og kød
  • Sollysets betydning for økologiske drøvtyggeres D-vitamin forsyning

Seneste aktiviteter og konferencer

ID: 1212