Navigation

MEST TIL

Camilla Plesner Horster

Camilla Plesner Horster
Se samarbejdsrelationer på Aarhus Universitet

Ph.d-projekt

Sprogforandringer, -normer og europæisk sproginteraktion: en korpuslingvistisk undersøgelse af syntaktiske fænomener i 1400- og 1500-tallets nylatin set i forhold til klassisk og middelalderlatin

Projektet skal undersøge den udvikling der sker i det latinske sprogs syntaks i løbet af 1400- og 1500-tallet. I denne periode begynder de tidlige humanister at gøre op med det sprog som latin har udviklet sig til gennem middelalderen, ved at imitere det klassiske latin. Denne fase af sprogets historie er særligt interessant at studere, da man længe har opfattet dette latin, nu kaldet nylatin, dels som identisk med det meget godt beskrevne klassiske latin, dels som et isoleret sprog der ikke interagerer med samtidens folkesprog. Begge opfattelser er dog i løbet af de seneste års forskning ved at blive gendrevet – især ved undersøgelse af sprogets ordforråd og orddannelse. Projektet fokuserer på syntaktiske aspekter, navnlig underordnede ledsætninger og tid og modus brugt i dem, og forventes at kunne påvise en vis interaktion med samtidens folkesprog. Resultaterne af dette vil kunne belyse nye sider af de moderne sprogs udvikling i denne periode, og den indflydelse som nylatinen i kraft af sin status som tidens internationale præstigesprog har på europæiske sprog, vil kunne perspektivere f.eks. det engelske sprogs status som et globalt sprog. Desuden er projektet også af interesse for studierne af hvad der styrer sprogforandringer, da det forventes at der kan observeres andre faktorer med indflydelse på sprogudviklingen i dette skrevne sprog, end man ser i normale talte sprog.

 

 

 

Vis alle (10) »

Seneste aktiviteter og konferencer

ID: 12271675