Undervisningsfællesskaber og læringsnetværk i den digitale tidsalder

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportBog

  • Jesper Tække
  • Michael Eric Paulsen, Institut for læring filosofi, Aalborg Universitet, Danmark
Undervisningsfællesskaber og læringsnetværk i den digitale tidsalder er den foreløbig mest dybdegående bog på dansk om den digitale revolutions konsekvenser for undervisning og læring.
Bogen beskriver, hvordan undervisningsfællesskaber forandrer sig i disse år, som en konsekvens af den nye mediesituation med Facebook, smartphones, internettet osv. Hvor elevernes læringsnetværk tidligere primært bestod af forældre og enkelte venner, får eleverne nu mulighed for at skabe helt andre og mere vidtgående læringsnetværk – hvilket både skaber nye muligheder, men også nye vanskeligheder og udfordringer.
I de seneste år har man især diskuteret, hvorvidt de nye medier bør forbydes i skolen. Bogen viser, at sådanne forbud kan få alvorlige konsekvenser. Det kan medvirke til at eleverne laver hemmelige snydenetværk, hvilket kan skade lærer-elev-forholdet. Det hjælper ikke eleverne til at blive digitalt dannede.
Samtidig viser bogen, at skoleverden er i gang med at bevæge sig igennem tre bølger.
Mange skoler og lærere befinder sig stadig i første bølge, hvor man overvejer forbud. I anden og især tredje bølge åbner sig imidlertid muligheder for at lave en radikalt ny og bedre form for undervisning end tidligere set, en undervisning uden forbud, men med større engagement, bedre dannelse og kontakt med omverden. For at skoler og lærere skal bevæge sig til bølge 2 og 3 stilles dog store krav. Et af disse krav er en ny og anderledes lærerrolle.
Bogen rummer tillige en historisk analyse af, hvordan skolens rolle har ændret sig historisk frem til i dag i nær tilknytning til mediemæssige forandringer, fx hvordan skolen ændrede sig, da der kom radio og tv.
Bogen indeholder dybdegående analyser, bl.a. baseret på et stort forskningsprojekt, hvor de to forfattere har fulgt en gymnasieklasse gennem alle tre år fra 2011-2014. De har arbejdet tæt sammen med lærerne om at udvikle en ny måde at bruge it på. Bogen lægger også op til en debat om, hvilken slags skole, der i fremtiden er mulig og ønskelig.
Forfatterne pointerer at der, i det de kalder bølge 2 og især bølge 3, gemmer sig afgørende nye perspektiver, der kan forvandle skolen til noget andet og faktisk også bedre, end vi hidtil har set.
OriginalsprogDansk
UdgivelsesstedKøbenhavn
ForlagUnge Pædagoger
Antal sider228
ISBN (Trykt)978-87-92914-248
StatusUdgivet - jun. 2016
SerietitelUndervisning og medialisering
Nummer3
ISSN0109-7296

    Forskningsområder

  • undervisning, læring, fællesskab, netværk , Sociale medier

Se relationer på Aarhus Universitet Citationsformater

Projekter

ID: 100975725