Aus Liebe zum eigenen Land: En begrebshistorisk undersøgelse af kulturbegrebet i den konservative revolution og dets genkomst som politisk kampbegreb

Publikation: ForskningPh.d.-afhandling

I løbet af de senere år er ord som kultur, sammenhængskraft, nation, værdi og fællesskab begyndt at optræde med stor hyppighed i den offentlige debat. Dette gælder for både Danmark og Tyskland, hvor en række konservative intellektuelle siden murens fald har bestræbt sig på at iværksætte en såkaldt åndelig omvending. I denne kulturkamp spiller selve kulturbegrebet hovedrollen som et politisk begreb, der formuleres i modsætning til venstrefløjens syn på forholdet mellem kultur og politik. Men denne aktuelle værdi- og identitetsdebat er ingenlunde ny. Den har et historisk fortilfælde i mellemkrigstidens heftige værdikampe, hvor en gruppe tyske højrefløjstænkere formulerer ideen om kultur som et homogent folkeligt værdifællesskab, der afgrænser sig skarpt i forhold til fjenden og bestemte grupper i det tyske samfund. Disse antidemokratiske højrefløjstænkeres rolle som politiske aktører i Weimarrepublikkens kaotiske politiske liv afdækkes i afhandlingen gennem begrebshistoriske og ideologihistoriske læsninger. Tesen er således, at den aktuelle brug af begreber som sammenhængskraft og kultur har sine idéhistoriske rødder i denne periode af tysk åndsliv, der ligesom i dag var præget af store omvæltninger. Afhandlingen viser, at begrebet kultur på ingen måde er en neutral term. Det er tværtimod et kampbegreb, hvorom der udspiller sig heftige diskussioner og hvis indhold skifter, alt efter hvilke politiske sammenhænge og mål det refererer til.
OriginalsprogDansk
UdgiverInstitut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet
Antal sider274
StatusUdgivet - 2012

Note vedr. afhandling

Afhandlingen er antaget og forsvaret den 25.11.2011

    Emneord

  • kultur, identitet, nationalkonservatisme, nation, konservativ revolution, sammenhængskraft

Se relationer på Aarhus Universitet Citationsformater

ID: 41868918