Diagnostik af kræft hos børn starter i almen praksis

Publikation: ForskningTidsskriftartikel

Hvert år får mellem 150 og 170 børn i Danmark konstateret kræft. Almen praksis spiller en central rolle i vurderingen af syge børn – også af de få børn, der viser sig at have kræft. Denne artikel ser nærmere på, hvornår og hvordan en begrundet mistanke om kræftsygdom hos børn opstår, og hvordan forløbene er i Danmark.

En af kernekompetencerne for den praktiserende læge er at kunne skelne de relativt få alvorligt syge fra de mange patienter med forbi¬gående symptomer. Mange symptomer på banal og alvorlig sygdom ligner nemlig hinanden. Udenlandske studier viser, at der tit går lang tid, fra barnet får de første symptomer, til behandlingen starter. Samtidig kan en hurtig diagnose være afgørende for udviklingen af sygdommen.

Der er behov for mere viden om børn, der henvender sig i almen praksis med vage eller vedvarende symptomer. Måske kan lægesøgning ses som en markør for debut af symptomer og dermed anvendes som indikator for eventuel kræftsygdom? Viden om symptomer er relevant både for uddannelse af alment praktiserende læger og for udviklingen af kliniske retningslinjer, herunder kræftpakker for børn.

OriginalsprogDansk
TidsskriftMånedsskriftet Praktisk Lægegerning
StatusUdgivet - sep. 2013

Se relationer på Aarhus Universitet Citationsformater

ID: 55795058