Tab og sorg : en grundbog for professionelle

Publikation: UndervisningAndet bidrag

Sorg kan være meget lidelsesfuld, men det er en myte, at sorg, der bearbejdes, går over. Det er også en myte, at sorgen går hurtigere væk, hvis man taler om den. Sorg tager den tid, sorgen tager, før personen har tilpasset sig de forandrede vilkår. Denne bog handler i høj grad om accept af livets sorgfuldhed, som ingen kan behandle væk.

De fleste mennesker tilpasser sig tabet af en nærtstående i tiden efter dødsfaldet, men for en gruppe af sørgende opstår der problemer med denne tilpasning. Bogen giver nogle bud på, hvordan man identificerer behandlingskrævende sorg og skelner den fra alle de tilstande, der hverken kan eller skal behandles væk. Den handler derfor i høj grad om, hvordan man sikrer hjælp til de mennesker, der har behov for støtte, og hvordan man tidligst muligt identificerer en kompliceret sorgreaktion, der kræver behandling.

Behandlingen af sorgtilstande har gennem årene ændret sig radikalt, og sorgintervention fokuserer i dag på at genfinde balancen og oparbejde et fleksibelt beredskab til at tilpasse sig de nye livsvilkår. Det handler ikke om at fjerne den psykiske smerte, men om at den sørgende bliver i stand til at bære den smerte, sorgen forårsager, så livet kan leves, selvom det gør ondt.

Bogen er skrevet med henblik på at formidle den seneste forskning i sorg, så den nye viden kan bruges professionelt til at hjælpe sørgende. Bogen præsenterer nogle af de seneste 20 års kvantitative undersøgelser, der giver et bredere og mere nuanceret billede af sorg end tidligere. Forfatterens fremstilling er ikke udtryk for nogen bestemt teoretisk tilgang; den følger snarere de temaer, der fremkommer, når man tager sorgen i behandling og stiller sig selv det grundlæggende spørgsmål: Hvilken intervention er relevant til netop det menneske i sorg, som har opsøgt hjælp?
OriginalsprogDansk
Udgivelsesårjan. 2014
UdgivelsesstedKøbenhavn
ForlagHans Reitzels Forlag
Udgave1. udgave
ISBN (Trykt)9788741256177
StatusUdgivet - jan. 2014

    Emneord

  • sorg, tab, pårørende, intervention

Se relationer på Aarhus Universitet Citationsformater

ID: 69746925