Ej blot til lyst 1.0 - Kunst i den åbne skole

Publikation: Bidrag til tidsskrift/Konferencebidrag i tidsskrift /Bidrag til avisTidsskriftartikelFormidling

Ej blot til lyst (2015 – 2018), der startede som et tilbud fra Aarhus Teater om et danskfagligt kompetenceløft til seks folkeskoler, har udviklet sig til et velfungerende partnerskab. Sammen med skolelederne har teatret udviklet en samarbejdsmodel som skal sikre, at lærernes møde med teatret omsættes til deres egen praksis ude på skolerne.

Med støtte fra A.P. Møllerfonden og med en klar samarbejdsaftale mellem parterne, undersøger Ej blot til lyst, hvordan dansklærere kan bruge teater og scenekunst i deres undervisning. Lærere fra seks partnerskoler står i lære hos teatrets tre pædagoger, der alle har en dobbeltuddannelse som folkeskolelærer og som teaterpædagog eller skuespiller. Over et par måneder har lærerne flere gange besøgt teatret, hvor de er blevet undervist. De har været i rollen som observatører til teatrets undervisning af deres egen klasse, og tilbage på skolen har de eksperimenteret med at undervise eleverne med teatrets metoder.
Det er Aarhus Teater, der har sat Ej blot til lyst på skinner som et tiltag, der skal inddrage publikum på nye måder. Projektet er tænkt ud fra det princip, at når et teater sender ressourcer ind i skolen, vil det få et kvalificeret publikum til gengæld. Mange teatre gør noget lignende som en slags overlevelsesstrategi. Men én ting er at ville opfinde en ny recept for teatret, en anden at få skoler, som allerede er hårdt spændt for til at se egen fordel i at investere i dette, og selv om samarbejdsmodellen i udgangspunktet var som skabt til den åbne skole, skulle der flere justeringer af strukturel og økonomisk art til, før projektet nåede den modne fase, som det gennemlever her i tredje og sidste projektår.
OriginalsprogDansk
TidsskriftPlenum
Tidsskriftsnummer4 - 2018
Antal sider8
ISSN2245-0327
StatusUdgivet - 25 aug. 2018

    Forskningsområder

  • Kunst i Den åbne skole

Se relationer på Aarhus Universitet Citationsformater

ID: 122556005