The role of general practice in routes to diagnosis of lung cancer in Denmark: a population-based study of general practice involvement, diagnostic activity and diagnostic intervals

Publikation: Forskning - peer reviewTidsskriftartikel

DOI

Formålet med studiet var at beskrive veje til lungecancerpatienters diagnose og at undersøge både de diagnostiske intervaller og den prædiagnostiske aktivitet. Studiet er baseret på data fra registre og information fra spørgeskemaer, som er udfyldt af de inkluderede patienters praktiserende læge. Resultaterne viser, at almen praksis er involveret i diagnosen af 2/3 af danske lungecancerpatienter. Kun 1/4 af patienterne fulgte den forventede diagnostiske vej fra præsentation af symptomer i almen praksis og videre til diagnostisk udredning via kræftpakken. Høj alder, manglende brug af kræftpakken, lokal-stadie sygdom og uspecifikke symptomer gav en større risiko for forsinkelser i udredningen. Kun 1/3 af alle patienter henvendte sig med symptomer, som de praktiserende læger tolkede som ”alarm”-symptomer. I de seneste 3 måneder op til lungecancerdiagnosen havde 85 % af patienterne fået taget et røntgenbillede, og 1/3 havde fået taget mindst to billeder. Selvom almen praksis spiller en stor rolle i udredningen af lungecancer, følger patienterne mange forskellige veje til diagnosen. Kun en mindre del af patienterne udredes via den mest optimale vej (dvs. fra almen praksis og til udredning via kræftpakken). Det tyder på, at andre strategier end kræftpakken er nødvendige, hvis den initiale lungecancerudredning skal optimeres. Den store andel af patienter med to eller flere røntgenbilleder før diagnosen tyder på, at der er behov for at teste mere præcise diagnostiske muligheder fra almen praksis.
OriginalsprogEngelsk
TidsskriftB M C Health Services Research
Vol/bind15
Sider (fra-til)21
ISSN1472-6963
DOI
StatusUdgivet - 2015

Se relationer på Aarhus Universitet Citationsformater

ID: 86480701