Undervisning med Fælles Mål i dansk og matematik: et overvejende kvalitativt mixed methods studie

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportRapportForskningpeer review

DPU og VIA UC har som led i evaluerings- og følgeforskningen i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen gennemført en undersøgelse af læringsmålstyret undervisning i dansk og matematik baseret på et overvejende kvalitativt mixed methods-design.
Undersøgelsen har fokus på 1) om og i givet fald hvordan Fælles Mål bruges i
dansk- og matematikundervisningen og 2) hvilken betydning det har for undervisning og læring. Fælles Mål er nationalt bindende mål, som beskriver, hvad eleverne skal lære i fagene. Læringsmålstyret undervisning er en didaktisk ramme for lærernes planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning. I denne undersøgelse anvendes benævnelsen undervisning med Fælles Mål og læringsmål i dansk og matematik og benævnelsen læringsmålstyret undervisning synonymt, da Fælles Mål efter 2014 er formuleret som læringsmål.
Undersøgelsen er den første af to. Denne første runde er gennemført i skoleåret
2015/16 cirka et halvt år efter, at forenklede Fælles Mål i august 2015 blev gjort gældende for folkeskolen. Anden runde gennemføres i skoleåret 2017/18.
Den kvalitative del af undersøgelsen består af klasserumsobservationer med efterfølgende interviews af lærere og elever i de observerede klasser. Den kvantitative del af undersøgelsen består i en kobling af de kvalitative data med data fra nationale test i dansk og matematik, den nationale trivselsmåling og resultater fra de spørgeskemaundersøgelser, der gennemføres i evalueringsprogrammet. Undersøgelsen viser et ensartet billede af fagene dansk og matematik. Derfor sammenfattes undersøgelsens resultater under et, men med angivelse af de forskelle, der måtte være.
OriginalsprogDansk
UdgivelsesstedKøbenhavn
ForlagDanish School of Education, Aarhus Universitet og UC VIA
Antal sider158
ISBN (Trykt)978-87-7684-664-0
StatusUdgivet - 2017

    Forskningsområder

  • Grundskole, Undervisning, Læring, Dansk/læse/skrive, Skolereform, Didaktik

Se relationer på Aarhus Universitet Citationsformater

ID: 113775284