Childhood cancer and factors related to prolonged diagnostic intervals: a Danish population-based study

Publikation: Forskning - peer reviewTidsskriftartikel

Baggrund: Forsinket diagnostik af kræft hos børn kan have betydning for barnets prognose, øge det i forvejen høje niveau af psykisk stress og påvirke familiens mestring af den svære situation
Formålet med denne undersøgelse var at undersøge om særlige symptomer, lægens tolkning af symptomerne og overleveringen til hospitalet var af betydning for hvor lang tid, der går fra lægesøgning til diagnose.
Metode: Dansk populations-baseret studie. Data for 550 børn < 15 år med en incident cancer diagnose (jan 2007-dec 2010) blev indsamlet vha spørgeskemaer til forældre (response-rate=69%) and praktiserende læger (response-rate=87%). Det diagnostiske interval, DI (fra symptom præsentation i almen praksis til diagnose) blev inddelt i kort eller langt interval baseret på kvartiler. Association mellem variable og langt DI blev undersøgt vha en logistisk regressionsmodel.
Resultater: Den praktiserende læge tolkede barnets symptomer som vage og ukarakteristiske i 25,4%; som alvorlige, men ikke cancer-relaterede i 50,0%; og som alarm symptom i 19,0% af tilfælde. Symptom tolkningen varierede med cancertype (p<0,001) og var associeret med DI (p<0,001). Symptomet “opkast” var associeret til et kortere DI ved børn med CNS tumorer og ”smerte” var associeret med et længere DI ved børn med leukæmi. Henvisningens ordlyd var associeret med DI (p<0,001), kortest når cancermistanke blev angivet i henvisningen.
Konklusion: Undersøgelsen viser, at alment praktiserende læger spiller en vigtig rolle i vurderingen af børn med kræft, idet symptomtolkningen og henvisningens ordlyd har stor effekt på DI.


OriginalsprogEngelsk
TidsskriftB J C
ISSN0007-0920
DOI
StatusUdgivet - 2013

Se relationer på Aarhus Universitet Citationsformater

ID: 52942534