Hvor mange betydninger har et ord?

Publikation: Bidrag til tidsskrift/Konferencebidrag i tidsskrift /Bidrag til avisKonferenceartikelForskningpeer review

Titlen på vores foredrag kan ses som en gentagelse af Louw (1995): ”How Many Meanings to a Word?” Louw går ud fra den traditionelle lingvistiske opfattelse, at man kan og bør skelne mellem kontekstuelle og leksikalske betydningen. Kun den sidste betydningstype er, mener Louw, relevant for leksikografien. Kun sådan kan man reducere antallet af betydninger, dvs. polysemer. En anden holdning har Patrick Hanks i mange bidrag antaget, fx i Hanks/Bradbury (2013, 27) , med det ledende spørgsmål: ”Do words have meanings?”. Deres svar er et nej. Helt modsat Louw (1995) er deres tese, at ord kun har betydninger i en konkret kontekst (2013, 28). Disse lingvistiske diskussioner er ikke relevante for den leksikografiske funktionslære, hvor vi ikke spørger, om betydninger eksisterer og heller ikke forsøger at finde abstrakte leksikalske betydninger. Vi tager udgangspunkt i den funktion, som en betydningsangivelse skal have for en bestemt brugertype i forskellige sammenhænge i forskellige situationstyper. Sådanne betydningsangivelser kan være forskellige brugertyper og situationstyper. Vi skelner mellem følgende grundsituationer: kommunikative, kognitive, operative og interpretative, men går i dette bidrag kun ind på den kommunikative situation, hvor en dansk modersmålstaler har et receptionsproblem.
For at eksemplificere problemstilling ser vi på to ordbøger: den monofunktionale receptionsordbog Den Danske Betydningsordbog og den polyfunktionale ordbog Den Dansk Ordbog og vælger her nogle af de artikler, som August har skrevet til Den Danske Betydningsordbog: trøske, tonisk, tonnage, topskud, topstykke, toradet, tornerosesøvn, touch, trykkoger, træhammer, trøffel.
Ud fra analysen af disse eksempler udleder vi følgende metodiske tese:
I forbindelse med receptionsproblem laves polysemi, når et bestemt ord bruges i forskellige sammenhænge og refererer til forskellige ting eller handlinger. Hvis leksikografen er i tvivl om polysemi eller ej, vælges polysemi.
Vi udleder to teoretiske teser:
1. Lemmaselektion og polysemiselektion er to sider af samme sag
2 Det gælder især, hvis man afskaffer homonymi og polysemi, sådan foreslår Bergenholtz/Agerbo (2014), så er polysemiselektion og lemmaselektion det samme. Herfor kan bruges den fælles betegnelse: artikelselektion med to metodiske skridt (1. udtryksselektion (lemmaselektion), 2. indholdsselektion, hvis et udtryk kan forbindes med mere end et indhold (= betydningsangivelse)
OriginalsprogDansk
TidsskriftMUDS - Møderne om Udforskningen af Dansk Sprog
Vol/bind2016
Sider (fra-til)57-68
Antal sider12
ISSN1904-3309
StatusUdgivet - sep. 2017
Begivenhed16. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog - Aarhus Universitet, Århus, Danmark
Varighed: 13 okt. 201614 okt. 2016

Konference

Konference16. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog
LokationAarhus Universitet
LandDanmark
ByÅrhus
Periode13/10/201614/10/2016

Se relationer på Aarhus Universitet Citationsformater

ID: 121832247