Presenting symptoms of children with cancer: a primary-care population-based study

Publikation: Forskning - peer reviewTidsskriftartikel

Almen praksis er involveret i det diagnostiske forløb hos 4 ud af 5 børn med kræft. De hyppigste symptomer er smerte, en knude/en hævelse og træthed. Disse tre symptomer ses hos 20-25 % af alle børn med kræft. Bleghed, feber, hovedpine og opkast ses hos mellem 10-15 % af børn med kræft. Klassiske alarmsymptomer som vægttab og øget blødningstendens er sjældne (under 5 %.)
Hos hvert femte barn blev symptomerne opfattet som klassiske alarmsymptomer, og hos godt halvdelen gav symptomerne mistanke om alvorlig sygdom, men ikke kræft, mens symptomerne hos hvert fjerde barn blev tolket som ukarakteristiske, der ikke umiddelbart gav mistanke om alvorlig sygdom. Børnene debuterede altså typisk ikke med alarmsymptomer på kræft. Ved nogle typer af kræft blev symptomerne dog i højere grad opfattet som alarmsymptomer. Der var således alarmsymptomer blandt 44 % af børn med lymfom, hvorimod dette blot var tilfældet hos 5 % af de børn, der fik konstateret knoglekræft.
Vha et spørgeskema til praktiserende læger indsamledes data om symptomer, der sås i almen praksis og lægens tolkning af symptomerne. Symptomerne klassificeredes efter ICPC-2.
Viden om symptomer og kliniske fund hos børn med kræft i almen praksis er relevant i forbindelse med uddannelse af alment praktiserende læger og udviklingen af kliniske retningslinjer, herunder kræftpakke for børnekræft. Den lave forekomst af alarmsymptomer har mulig indflydelse på tiden fra symptom præsentation i almen praksis til diagnose.
OriginalsprogEngelsk
TidsskriftBritish Journal of General Practice
Vol/bind62
Tidsskriftsnummer600
Sider (fra-til)458-65
Antal sider8
ISSN0960-1643
DOI
StatusUdgivet - jul. 2012

Se relationer på Aarhus Universitet Citationsformater

ID: 47911316