Forskning

Den materielle drejning: Natur, teknologi og krop i (nyere) dansk litteratur

Publikation: Forskning - peer reviewBog

  • Tobias Skiveren
  • Martin Gregersen
    Martin GregersenInstitut for Kultur og Globale StudierDanmark
En af de mest bemærkelsesværdige tendenser i de senere års danske litteratur og litteraturvidenskab er bestræbelsen på at gentænke materialiteten som andet og mere end en passiv baggrund for menneskets tilværelse. Denne bog er et forsøg på at udforske denne nyorientering, sådan som den viser sig i krydsfeltet mellem dansk samtidslitteratur og en række nyere akademisk-filosofiske bevægeler. Tesen er, at den stadigt stigende interesse for natur, teknologi og krop, som i disse år vinder frem i litteraturen, udvikler sig i et samspil med en filosofisk gentænkning af materialiteten, som finder sted i særligt økokritiske, posthumane og kropsmaterialistiske teoridannelser.

Ved at trække på en række forskellige tænkere som Bruno Latour, Graham Harman, Jane Bennett, Timothy Morton, Donna Haraway og Elisabeth Grosz leverer bogen en litteraturvidenskabelig rammesætning, der skærper det analytiske blik for litteraturens mange materialiteter, og kortlægger herudfra tre strømninger i dansk (samtids)litteratur gennem læsninger af blandt andre Theis Ørntoft, Eske K. Mathiesen, Peter Adolphsen, Kaspar Colling Nielsen, Glenn Christian, Christian Byskov, Olga Ravn, Ursula Andkjær Olsen og Harald Voetmann, men også disse forfatteres litteraturhistoriske forgængere som Thøger Larsen, Thorkild Bjørnvig, Emil Bønnelycke, Anders Bodelsen, Tove Meyer og Pia Tafdrup.
OriginalsprogDansk
UdgivelsesstedOdense
UdgiverSyddansk Universitetsforlag
Antal sider184
ISBN (trykt)978-87-7674-908-8
StatusUdgivet - 20 dec. 2016
SerieUniversity of Southern Denmark Studies in Scandinavian Languages and Literatures
Vol/bind134

Se relationer på Aarhus Universitet Citationsformater

ID: 94203793