Secondary care intervals before and after the introduction of urgent referral guidelines for suspected cancer in Denmark: a comparative before-after study

Publikation: Forskning - peer reviewTidsskriftartikel

Danske praktiserende læger fik den 1. april 2008 mulighed for at henvise patienter direkte til diagnostisk udredning ved mistanke om kræft (de såkaldte kræftpakker). Den direkte henvisning blev indført for at afkorte den tid, der går fra diagnosen stilles, og til behandlingen påbegyndes.

Dette studie ser nærmere på den tid, der gik fra henvisningen blev sendt fra almen praksis, til behandlingen blev startet for en gruppe danske kræftpatienter. Generelt faldt tiden fra henvisning til start af behandlingen signifikant efter indførslen af henvisning via kræftpakke. Specielt for patienter, som blev henvist af den praktiserende læge med alarmsymptomer skete der en afkortning. Vejle Hospital, som allerede inden indførelsen af kræftpakkerne havde kortere tider, formåede at afkorte intervallet yderligere. Disse resultater tyder på, at mange andre faktorer end indførslen af den direkte henvisning på nationalt niveau spiller en rolle for hurtig udredning og iværksættelse af behandling for kræftsygdomme.

Resultaterne er baseret på et retrospektivt populationsbaseret studie med data fra i alt 6518 kræftpatienter. Data blev indsamlet via spørgeskemaer, som blev udfyldt af patienternes praktiserende læge, og analyserne blev stratificeret på hospital, symptompræsentation og lægens grad af kræftmistanke.
OriginalsprogEngelsk
TidsskriftB M C Health Services Research
Vol/bind13
Tidsskriftsnummer1
Sider (fra-til)348
ISSN1472-6963
DOI
StatusUdgivet - 10 sep. 2013

Se relationer på Aarhus Universitet Citationsformater

ID: 56327096