En stjålen knallert og kvalitetsindikatorer: udsathed i skolen som delvist forbundne aktør-netværk

Publikation: Bidrag til tidsskrift/Konferencebidrag i tidsskrift /Bidrag til avisTidsskriftartikelForskningpeer review

Denne artikel præsenterer, hvordan vi kan undersøge skolen med aktørnetværksteori (ANT). ANT, der især er kendt for sit fokus på materialitet, har bevæget sig fra de såkaldte videnskabs- og teknologistudier til at blive anerkendt som en bredere sociologisk teori. At ville beskrive skolen som et aktørnetværk er dog ingen let udfordring: For det første tilbyder ANT ingen substantielle definitioner eller beskrivelser af, hvori ’det sociale’, herunder ’skolen’, består. For det andet giver vi med ANT afkald på at beskrive skolen som en helhed. Skolen er ikke en samlet organisme eller en afgrænset organisation, der er lukket om os selv. I stedet får vi blik for skolen som en række overlappende og grænsekrydsende netværksbestræbelser: forskellige forsøg på at forbinde og ’oversætte’ skolens ’aktanter’ på tværs af geografiske og organisatoriske grænser. Med sloganet ’følg aktøren’ inviterer ANT således til at undersøge, hvordan netværk skabes og ’aktanter’ oversættes omkring en udvalgt aktør.

Man kan f.eks. følge kvalitetsrapporten, som er politikernes forsøg på at styre og sikre, at kommuner og skoler tager ansvar for kvalitet. Netværket omkring kvalitetsrapporten består bl.a. af omfattende dataregistreringer, der ’oversætter’ skolens aktiviteter til indikatorer for kvalitet; dokumenter som resultatkontrakter, handleplaner, og referater, der kobler forskellige aktiviteter og aftaler til kvalitetsrapporten; lærerteams som måske får at vide, at de skal prioritere læseindsatsen gennem et udviklingsprojekt på baggrund dårlige testresultater, mv (Ratner, 2017). Når vi således optrevler netværket omkring kvalitetsrapporten bliver det synligt, hvorledes den er en magtfuld aktør: Dens data definerer hvad kvalitet er, og dens forbindelser til andre dokumenter producerer ansvarsforhold i styringshierarkiet på tværs af skole og kommune. Den formår at forpligte skolens professionelle på særlige handlinger og indsatsområder i relation til kvalitetsrapportens værdisætning af skolens præstationer. Kvalitetsrapporten er således én vej ind i skolen som aktørnetværk.

Vi kunne også vælge at undersøge skolen som aktørnetværk gennem en aktør af en helt anden kaliber: En hashdealer, der holder til på nabogrunden. Umiddelbart er det ikke en aktør, som vi genkender som ’skole’, men ikke desto mindre kan netværket omkring denne aktør række ind i skolen. En elev fra skolen pjækker måske for at undgå mobning og i stedet hjælpe hashhandleren med at uddele stoffer i nabolaget. En lærer kan opdage denne forbindelse, og dermed bliver det en sag for skolen. Her kan opstå et netværk, som omfatter ledelse, forældre, politi og sociale myndigheder. Det kan resultere i tværfaglige undersøgelser og handleplaner ift. den gældende elev, men også bredere og mere forbyggende samarbejde med f.eks. politi og indsatser ift. mobning (Ratner, 2012). Her ser vi et netværk, er opstår omkring en akut sag, frem for en politisk vedtaget lov, som var tilfældet med kvalitetsrapporten. Ikke desto mindre er et netværk, der indrullerer mange aktører, konfigurerer deres interesser og prioriteringer, samt skaber nye forbindelser på tværs af organisatoriske grænser. Som i foregående tilfælde taler vi en relativt magtfuld aktør: selvom politiet involveres, så fanger man hverken hashhandleren, eller løser andre lignende sociale problemer i lokalområdet, som flyder ind i skolens hverdag. Så det er et netværk, der bliver ved med at ’værke’ med små midlertidige og lokale stabiliseringer, men ingen overordnede ’closures’ og løsninger.

Artiklen bruger de nævnte og andre eksempler til at illustrere, hvordan vi kan bruge ANT til at undersøge skolen som aktørnetværk, men også hvor kompliceret og ustyrlig en størrelse skolen bliver som konsekvens heraf. Den afslutter med refleksioner over, hvordan vi kan undersøge udsathed ift. de mange aktørnetværk, der løbende konfigurerer skolen. Den samme elev kan f.eks. være udsat ift. ét netværk (f.eks. kvalitetsrapportens fokus på nationale testresultater) og centralt i et andet (f.eks. høj status i pigegruppen). Omvendt kan f.eks. skolelederen være central i kvalitetsrapportens netværk men uden adgang til at påvirke pigegruppens socialitet. Med ANT bliver skolen således en række overlappende netværk, og såvel inklusion som eksklusion opstår relationelt på tværs af de forskellige netværksdannelser.
OriginalsprogDansk
TidsskriftUnge Paedagoger
Vol/bind79
Nummer4
Sider (fra-til)4-12
ISSN0106-5386
StatusUdgivet - 2018

    Forskningsområder

  • Social udsathed/arv, Grundskole, Inklusion, Aktørnetværksteori, Dataficering, Kvalitetsindikatorer

Se relationer på Aarhus Universitet Citationsformater

ID: 128642405