Clinical Activity in General Practice and Cancer

Publikation: ForskningPh.d.-afhandling

Bidragets oversatte titelKlinisk aktivitet i almen praksis og kræft
Kræft er en udbredt sygdom, som kan få alvorlige konsekvenser for patienten og de pårørende. Tidlig diagnostik er afgørende for sygdommens udvikling og følgevirkninger. Den praktiserende læge spiller derfor en central rolle, når den første mistanke dukker op. Hvor tit får lægen så mistanke om kræftsygdom i konsultationen? Er der forskel på, hvilke undersøgelser lægerne iværksætter som følge af mistanke om kræftsygdom? Og påvirker eventuelle forskelle hos lægerne patientens prognose? Disse spørgsmål er undersøgt i en ny sundhedsvidenskabelig ph.d.-afhandling fra Aarhus Universitet, som især stiller skarpt på brugen af PSA-test og kikkertundersøgelser af tarmen. Afhandlingens resultater viser, at lægens mistanke om alvorlig sygdom ofte holder stik og at brugen af flere PSA-tests er associeret med at flere mænd får fjernet prostata uden at det nødvendigvis reducerer dødeligheden. Derudover tyder meget på, at patienter hos de læger, der er mest tilbøjelige til at henvise til kikkertundersøgelse, oftere får diagnosticeret endetarmskræft på et tidligt sygdomsstadie. Forskellene er dog så små, at den kliniske betydning for patienterne er diskutabel. Det er stadig uvist, om øget brug af skopier kan have en positiv effekt på prognosen efter tarmkræft.
OriginalsprogEngelsk
Antal sider198
ISBN (Trykt)978-87-900004-39-2
StatusUdgivet - 13 apr. 2015

Se relationer på Aarhus Universitet Citationsformater

ID: 86409353