Use of antiepileptic drugs during pregnancy and risk of spontaneous abortion and stillbirth: population based cohort study

Publikation: Forskning - peer reviewTidsskriftartikel

Dette studie undersøger, om brugen af antiepileptika under graviditeten kan øge risikoen for spontan abort eller dødfødsel. Resultaterne viser, at 16 ud af 100 gravide kvinder, som brugte antiepileptika, mistede fostret ved en spontan abort, mens det kun var 13 ud af 100 gravide kvinder, som ikke brugte antileptika. Der var dog forskel på, om de kvinder, der valgte at bruge antiepileptika under graviditeten, var diagnosticeret med epilepsi eller ej. I analyser alene af kvinder med epilepsi var der ingen forskel i risikoen for spontan abort, når kvinder, der indtog medicin i graviditeten, blev sammenlignet med kvinder, der ikke indtog medicin. Hos kvinder uden epilepsi havde de, der indtog medicin, en 30 % øget risiko for spontan abort sammenlignet med dem, der ikke indtog medicin. Forskellen kan måske forklares ved manglende kontrol for andre risikofaktorer (confounding). Analyserne tager højde for alder, samlivsforhold, indkomst, uddannelsesniveau, tidligere mental sygdom og tidligere stofmisbrug. Samlet indikerer undersøgelsen, at der generelt ikke er en øget risiko for at få en spontan abort ved brug af antiepileptika − i det mindste ikke for kvinder med epilepsi. Der blev ikke fundet nogen sammenhæng mellem gravides brug af antiepileptika og dødfødsel. Studiet er gennemført som et populationsbaseret kohorte-studie og bygger på danske registerdata for perioden 1997-2008. Mere end 983.000 graviditeter indgår i studiet, og der var brugt antiepileptika i 4700 (svarende til 0,5 %) af de undersøgte graviditeter.
OriginalsprogEngelsk
TidsskriftB M J (Online)
Vol/bind349
Sider (fra-til)g5159
ISSN1756-1833
StatusUdgivet - 2014

Se relationer på Aarhus Universitet Citationsformater

ID: 81153448