Ph.d.-vejlederkurser i Danmark: Status på indhold og diskussion af kvalitet

Publikation: Forskning - peer reviewTidsskriftartikel

  • Sofie Kobayashi
    Sofie KobayashiInstitut for Naturfagenes Didaktik, Københavns UniversitetDanmark
  • Mirjam Godskesen
    Mirjam GodskesenAalborg UniversitetDanmark
  • Gitte Wichmann-Hansen
I denne artikel kortlægger vi kompetenceudviklingsaktiviteter for ph.d.-vejledere i Danmark, hvilket ikke tidligere er gennemført systematisk. Syv ud af de otte danske universiteter udbød kompetence¬udviklingsaktiviteter for ph.d.vejledere. I alt identificerede vi 14 kurser/aktiviteter gennemført i 2015. Undersøgelsen er dels baseret på data fra en tematisk analyse af eksisterende kursusbeskrivelser og programmer, dels på en spørgeskemaundersøgelse. Kortlægningen viser, at fire faglige temaer går igen i de fleste kurser: vejlederroller, relationer, understøttelse af den ph.d.-studerendes selvstændighed samt kommunikation. Kortlægningen diskuteres op imod international litteratur fra forskningsfeltet med særlig fokus på et australsk studie, hvor udbuddet af ph.d.-vejlederkurser kortlægges på otte store (forskningstunge) australske universiteter. Udbuddet i Danmark er forholdsvis ensartet sammenlignet med både Australien og aktiviteter rapporteret fra andre lande, hvor en større variation af formater er afprøvet, fx onlinekurser og uformelle læringscirkler. Herefter tages spørgsmålet om kvalitet i kompetenceudviklingsaktiviteterne op. Internationalt vurderes kvalitet i ph.d.-vejlederkurser på, hvorvidt det lykkes at få vejlederen til at reflektere over sin praksis. Vi har derfor valgt at diskutere kvalitet med udgangspunkt i Schöns begreber om ’refleksion-over-praksis’ og ’refleksion-i-praksis’ (Schön, 1987). Målet er, at artiklen kan bruges af ph.d.-skoler og pædagogiske enheder til videreudvikling af deres udbud af kurser og andre initiativer målrettet ph.d.-vejledere.
OriginalsprogDansk
TidsskriftDansk universitetspædagogisk Tidsskrift
Vol/bind12
Tidsskriftsnummer22
Sider (fra-til)99-114
Antal sider16
ISSN1901-5089
StatusUdgivet - 2 mar. 2017

Se relationer på Aarhus Universitet Citationsformater

ID: 106995537