Medical appropriateness of adult calls to Danish out-of-hours primary care: a questionnaire-based survey

Publikation: Forskning - peer reviewTidsskriftartikel

DOI

Lægevagten har til formål at hjælpe patienter ved pludselig opstået eller forværret sygdom, der ikke kan vente til egen læge åbner. Vi fandt alligevel, at omkring hvert fjerde opkald til lægevagten fra voksne patienter burde have været henvendt til egen læge i dagtiden ─ bedømt af de vagtlæger, der besvarede opkaldene. Undersøgelsen omfatter opkald til lægevagten i Region Midtjylland, og spørgeskemaer, der inddrager både vagtlægernes og patienternes perspektiv. De henvendelser, der lægefagligt blev vurderet ikke at høre hjemme i lægevagten, vedrørte i mere end halvdelen af tilfældene problemer, som patienterne selv vurderede kunne være alvorlige. Derudover oplevede patienterne oftere, at deres forventninger ikke blev indfriet, når lægerne i lægevagten mente, at kontakten skulle have været henvendt til egen læge i stedet. Kontakter, der lægefagligt blev vurderet ikke at høre hjemme i lægevagten, blev især fundet for perioden tæt på egen læges åbningstid, for symptomer, der havde stået på i mere end 24 timer, for receptfornyelser og for opkald fra yngre patienter. Resultaterne indikerer, at der er potentiale for at optimere patienternes brug af lægevagten, og at adgang til egen læge kan spille en rolle. Meget peger dog også på, at ’hensigtsmæssig’ brug af lægevagten er et komplekst område, hvor en lægefaglig vurdering ikke altid stemmer overens med patienternes forestillinger og forventninger. Eventuelle indsatser for at begrænse uhensigtsmæssig brug af lægevagten må inddrage begge perspektiver.
OriginalsprogEngelsk
TidsskriftB M C Family Practice
Vol/bind18
Tidsskriftsnummer1
Sider (fra-til)34
ISSN1471-2296
DOI
StatusUdgivet - 14 mar. 2017

Se relationer på Aarhus Universitet Citationsformater

ID: 110977520