Om AU

Strategisk forskning inden for fremtidens lederskab i den offentlige sektor

Projekt

  • Amhøj, Christa Breum, Danmark (Projektdeltager)
  • Institut for Læring
  • Forskningsprogrammet i Organisation og Læring
Se relationer på Aarhus Universitet
Delprojekt: Medarbejderperspektiver på ledelsesmæssig rammesætning for lærerteams: Teams er en måde at organisere arbejder, der er udviklet i den private sektor, men teamstrukturen er efterhånden også udbredt i den offentlige sektor (Hvenegaard et al 2003). Dette er ofte befordrende for medarbejdernes arbejdsliv, idet teamorganiseringen åbner for indflydelse og udviklingsmuligheder samt kvalitet i ydelsen mm (Cohen et al 1996). Ligeledes kan teams anvendes til at styre udgifterne fordi ressourcerne allokeres til teams som en ramme, der skal forvaltes internt i teamet. Indflydelsen kommer således til udtryk ved at teamets medlemmer selv forhandler prioriteringer af de tidsmæssige ressourcer. En af udfordringerne med at anvende teams i den offentlige sektor er at produktionen af offentlige goder sjældent kan reduceres til en eller flere målsætning(er), der er retningsgivende og handlingsanvisende for arbejdet i teamet. Det er således vanskeligt at praktisere 'management by objectives'. Når de tidsmæssige ressourcer, der er allokeret til teamet, ud fra normer der er fastlagt fra topledelsen eller politisk, ikke slår til, er det ofte teamets eget problem, idet de selv prioriterer, hvad tiden skal bruges på. Det er den omkostning medarbejderne må leve med til gengæld for den indflydelse, der er forbundet med at arbejde i et selvstyrende team. Derfor oplever mange medarbejdere i den offentlige sektor, at teamsamarbejdet ender i konflikter, stigende intensitet, opløsning af tidsstrukturen og vanskeligheder ved at holde fokus på, og få tid til, kerneydelsen (Barker 1993, Somech 2008). Når det sker, fører det oftest til alvorlige psykosociale belastninger af medarbejderne og ringe kvalitet i ydelsen. Organisationen mister social kapital fordi medarbejdernes oplevelse af tillid, retfærdighed og samarbejde nedbrydes (Olesen et al 2008). Derfor er evnen til at facilitere velfungerende teams, og udvisning af rettidig omhu overfor teams med problemer, blevet en afgørende ledelseskompetence i den offentlige sektor. Formålet med dette delprojekt er at skabe viden om hvilken ledelse medarbejdere i teams, i den offentlige sektor, efterspørger, samt måder at organisere teamets interne ledelsesopgaver. Den overordnede problemstilling for forskningsprojektet er således: Hvilke former for ledelse af teams sikrer bedst tid til kerneopgaven og opbygning af organisationens sociale kapital, i forbindelse med allokeringsprocesser?

Folkeskolen som case

Ledelse af lærere som genstandsfelt er velegnet fordi der her er tale om ledelse af en professionsgruppe som har paralleller til mange grupper af  den offentlige sektor. Lærerne har haft et stærkt fagbureaukrati som har dannet udgangspunkt for individuel autonomi. Med dannelsen af teams er der tale om behov for et helt anderledes ledelsesparadigme, idet lederen nu skal forholde sig til læreren som teammedlem og ikke blot professionelt individ. Det samme gør sig langt hen ad vejen også gældende for f.eks. socialrådgivere, sygeplejere og pædagoger. Hertil kommer at viden genereret gennem studier af folkeskolen oftest vil kunne generaliseres og anvendes i hele velfærdssamfundets uddannelseskæde: Erhvervsskoler, gymnasier, VCU og forskellige typer videregående uddannelsesinstitutioner.

Folkeskolen er også et velegnet sted at søge empirisk indsigt i de ledelsesmæssige udfordringer i offentlige organisationer med teamorganisering, idet arbejdets karakter betyder at manglende ledelsesmæssig rammesætning for arbejdet i teamet hurtigt kan få teamsamarbejdet til at køre af sporet. Arbejdet er karakteriseret ved at opgaven er vanskelig at afgrænse fordi der ikke er noget endeligt mål for læringen og det socialpædagogiske arbejde (Hargraves 1994). Derfor kan det være svært for lærerne at sætte grænser for arbejdets udbredelse og tidsmæssige omfang. Arbejdstiden er situationsbestemt og lærerne jonglerer individuelt med tiden efter bedste evne. Tidlige kunne lærere have meget forskellige normer for arbejdstid, tilgængelighed og forberedelse mm.  Organiseringen i teams fordrer harmonisering af normerne af hensyn til elever og forældre. Ligeledes kræver driften og udviklingen af teamet i sig selv tid og det fordrer ledelsesmæssige udviklingsmål for teamene (Kamp et al 2009).

Teams er blevet den dominerende måde at organisere arbejdet i folkeskolen, hvilket har medført en mere fleksibel håndtering af arbejdstiden, der traditionelt har været ledelsesstyret på en detaljeret og bureaukratisk måde. Denne deregulering har givetvis  været nødvendig for at udvikle folkeskolen i retning af den nyeste viden om de bedste undervisningsformer, men har samtidig har efterladt lærerne i et ledelsesmæssigt tomrum (Poulsen 2003). Et tomrum som potentielt intensiverer arbejdsdagen, forlænger arbejdstiden og dræner lærerne for energi, og som i sidste ende kan resultere i arbejdsbetingede lidelser eller fravalg af jobbet som lærer.

Skolelederens intervention i lærerteamet vil altid foregå i spændingsfeltet mellem de konfliktuerende hensyn der knytter sig til autonomi for de selvstyrende teams, som er en forudsætning for motivation og trivsel, og standardisering af tidsforbruget, som er et centralt middel i bestræbelserne for at øge kvalitet og effektivitet. Parallelt til debatten om ledelse af primadonnaer må skolelederens intervention i teamets prioriteringer og tidsforbrug være sensitiv overfor lærernes professionsetik, idet der oftest er tale om passionerede medarbejdere drevet af et kald og som historisk har været vant til autonomi og metodefrihed i lærergerningen. For mange lærere er kollegers og ledelsens indblanding i deres arbejde noget meget nyt.

Mange lærere oplever teamorganiseringen og de didaktiske fordringer i samtidens undervisningsformer, f.eks. projekt- og problemorienteret læring, som en tendens der gør arbejdet tidsmæssig grænseløshed. Blandt lærerne er der en udbredt oplevelse af mangel på tid til det arbejde som lærerne opfatter som kernen i deres arbejde, hvilket kommer til udtryk som belastninger: Udbrændhed, stress, dårligt selvvurderet helbred, manglende mening i arbejdet og work-life-balance problemer samt ubalancer mellem indsats og belønning (Christiansen & Larsen 2007, Frederiksen & Mathiesen 2005). Derfor antages det at lærerne efterspørger en ny type ledelse der er i stand til at sætte nye grænser som beskytter mod psykosocial overbelastning og som sikrer at der er ressourcer til kerneopgaven. Når arbejdet får en stadig mere grænseløs karakter er det en ledelsesopgave at tøjre det tidsforbrug der bliver nedlagt i de nye opgaver og krav lærerne mødes med fra ministeriet, kommunen, ledelsen, forældre og elever på samtidens og fremtidens skoler.

Organiseringen i teams fordrer nogle ledelseskompetencer i teamene som lærerne sjældent har forudsætninger for. Arbejdet på tværs af klasser og årgange, på tværs af fag, vikardækning, inddragelse af speciallærere og faglærere skaber et omfattende koordinerings- og planlægningsarbejde. Dette fører til at hverdagens mellemrum mellem opgaver fyldes ud med planlægning.  Det er en opgave der tidligere har været forbeholdt ledelsen som givetvis vanskeliggøres af at det ligger lærerne fagligt og kulturelt fjernt at træder i karakter som leder overfor kollegaer selvom et velfungerende arbejde fordrer det. Derfor ligger der en vigtig ledelsesopgave i at definere ledelseskompetence og ledelsesopgaver i forholdet mellem skoleleder, teamkoordinator og øvrige lærere. Hvilke ledelsesopgaver kan med fordel delegeres til selvstyrene teams, og hvilke er uønskede af teamene eller uegnede og derfor bør ligge hos skolelederen? Hvornår er anvendelsen af mellemledere (teamkoordinatorer) befordrende for den sociale kapitals udvikling og tid til kerneopgaven?

Design og metode

Projektets problemstilling undersøges på 6 folkeskoler fordelt på 3 kommuner.

De deltagende cases skal forpligtige sig på at indgå i et interventionsstudie der giver mulighed for at undersøge effekterne af en ledelsesmæssig indsats for at afklare skoleteamenes ledelsesmæssige kompetence gennem rammeaftaler samt udvikling af teamet til at være selvledende. Der skal således være en oplevelse og erkendelse af nødvendigheden af at forbedre ledelsen af og i teamene hos de deltagende skoler. Forskningsprojektet gennemføres i 7 faser:

 

  • 1. Der foretages et internationalt litterarurreview af problemstillinger knyttet til ledelse af selvstyrende teams i den offentlige sektor. Parallelt hermed etableres skolekontakter. Periode nov. 2009 til februar 2010

 

  • 2. Nøglepersoninterviews af skoleledere, teamkoordinatorer og tillidsrepræsentanterne i de deltagende cases mhp. at opnå indsigt i den eksisterende ledelsespraksis og problemstillinger omkring fastsættelse af tidsnormer for teamets opgaver, herunder normer for tid til f.eks. specialundervisning, tosprogsundervisning,, vikararbejde, elevplaner, møder, forældrekontakt etc. Periode feb. 2010 til april 2010

 

  • 3. Fokusgruppeinterviews af 12 lærerteams mhp. at kortlægge medarbejdernes ønsker og behov for ledelsesmæssig rammesætning for teamet samt ønsker og behov i forhold til delegering af kompetence til selvledelse. (2 fokusgruppeinterviews på hver skole hvoraf det ene team er på indskolingsniveau og det andet team på udskolingsniveau). Periode april 2010 til maj 2010.

 

  • 4. Fase 1 til 3 udgør en baselineundersøgelse der tilbagerapporteres af forskerne til de enkelte cases skoleleder, teamkoordinator og tillidsrepræsentant. Disse udarbejder en handlingsplan for at forbedre kvaliteten af ledelsen af og i teamene, med støtte fra forskerne. Periode maj 2010 til august 2010.

 

  • 5. Der etableres et netværk mellem de seks skolers ledelser som støttes af forskerne gennem afholdelse af seminar om ledelsesinterventioner i teams, hvor der inddrages relevante proceskonsulenter. Periode efteråret 2010

 

  • 6. Efter 6 måneder foretages en effektundersøgelse af ledelsesinterventionen ved at geninterviewe repræsentanterne for de deltagende teams, skoleledere, teamkoordinatorer og tillidsrepræsentanterne. Der udarbejder en rapport for hver case. Periode jan. 2011 til marts 2011.

 

  • 7. Som en del af almengørelsen af resultaterne afholdes en offentlig konference, i samarbejde med de centrale aktører f.eks. Danmarks lærerforening og Kommunernes landsforening, hvor projektets resultater formidles. Her vil både forskere og repræsentanter fra de seks skoler formidle projektresultater. Afholdes sept. 2011.

 

Referencer

 

Olesen et al 2008: Virksomhedens sociale kapital hvidbog.

 

 

StatusAnsøgt
Periode01/08/201001/08/2012
Forskningsprogram<ingen navn>

ID: 197808