Mobning og interventionsformer – fra et positioneringsteoretisk perspektiv

Projekt

Se relationer på Aarhus Universitet
Dette projekt vil, med udgangspunkt i poststrukturalistisk teori, der er kompatibelt med eXbus forståelse af mobning , dels undersøge hvordan interventionsmetoder, der allerede bruges i den danske skole, virker; hvilke intenderede og uintenderede effekter de har. Dels arbejde med at skulle fremhæve hvordan man, med et poststrukturalistisk udgangspunkt, kan tænke og arbejde med interventionsmetoder, der kan reducere mobbemønstre og i stedet starte en produktion af værdighed og indlejring.

Det teoretiske udgangspunkt for projektet er positioneringsteorie (Rom Harré, Bronwyn Davies, Fathali Moghaddam m.fl.), der både kan anvendes til at undersøge komplekse sociale episoder og interpersonel kommunikation, men som også kan (eller burde kunne) bruges til at tænke strategisk i forhold til hvordan visse former for væren og handling kan opmuntres eller forhindres. Positioneringsteorien vil blive suppleret med anden poststrukturalistisk informeret teori; bl.a. diskursteori (Ernesto Laclau og Chantal Mouffe) og særligt begrebsparret agonisme/antagonisme, narrativ teori (Michael White, John Winslade og Gerald Monk), der arbejder direkte med dekonstruktion af destruktive narrativer og kommunikationsteori (CMM/Barnett Pearce) der ligeledes arbejder med hvordan man, med fokus på sprog og interpersonel kommunikation, kan konstruere og forandre den sociale virkelighed.
StatusAfsluttet
Periode01/09/201131/08/2014
URLwww.exbus.dk

    Emneord

  • Mobning

ID: 40236182