Kirke og køn mellem teologi og mystik

Projekt

  • Afdeling for Systematisk Teologi
Se relationer på Aarhus Universitet
Dette projekt består egentlig af to dele:
1) Gudsbillede - Mariabillede - Kvindebillede. Helftanonnernes spiritualitet og teologi mellem identitet og autoritet. En undersøgelse af Helfta-nonnerne Mechtild af Hackeborns og Gertrud den Stores metaforiske teologi. I en tid, hvor det var kvinder (og andre lægfolk) forbudt at skrive teologiske tekster, forfattede disse kvinder ikke desto mindre et for middelalderen ganske stort tekstkorpus, som er en tolkning af de centrale ritualer og lærepunkter, baseret på den professionelle nonnes hverdagsliv og liturgi. Det er tesen, at disse kvinder finder en intelligent strategi for at overleve med en egen menneskelig identitet og autoritet i en verden, der ikke accepterer kvinder som guddommelige skabninger på lige fod med mænd.
2) Reformationsteologier og forholdet mellem teologi og mystik. En undersøgelse af kontinuitet og diskontinuitet mellem Bernhard af Clairvaux's reformationsteologi i 1100-tallet og Martin Luthers reformationsteologi i 1500-tallet. Dette undersøges dels gennem en forlæns læsning af deres tekster på originalsproget, hhv. latin og tysk, dels gennem en dekonstruktion af Luther-renæssancens og dialektisk teologis konstruktion af luthersk teologi som et absolut brud med al middelalderteologi i et kontroversteologisk opgør med katolicismen.
StatusIgangværende
Periode02/01/1995 → …

    Emneord

  • gudsbillede, mariabillede, kvindebillede, identitet og autoritet, cistercienserspiritualitet, teologi og mystik, helftanonnerne, Bernhard af Clairvaux, Martin Luther, luthersk identitet og autoritet, konstruktion og dekonstruktion

ID: 37622510