Stort set alle danske børn i dag har adgang til internet, computer og diverse spilkonsoller enten hjemme, på net cafeen, i skolen eller hos vennerne, og i de senere år er opmærksomheden på og diskussionerne om børn og computerspil steget. Ph.d.-projektet stiller skarpt på computerspil, og hvordan disse som kulturelle tilbud til børn viser ud over sig selv. De tilbyder et rum, hvor børnene kan gøre erfaringer, og de tilbyder nogle bestemte repræsentationer, idealer, metaforer, forestillinger og konstruktioner, som børnene kan inddrage, når de danner forståelser af og fortolker den sociale virkelighed – også udenfor spilverdenen. Ph.d.-projektet vil udvikle teoretisk og empirisk funderet kundskab om, hvordan forskellige computerspil som medier og som teknologier åbner særlige erfaringsrum og betingelser for identitetsdannelse og dermed er med til at skabe og mobilisere, hvad forskellige (børne)subjekter kan blive til, og hvordan dette blander sig i sager, der forstås og genkendes som mobning. Det er ambitionen med projektet at bidrage til en teori om, hvordan virtuelle og real life-praksisser interagerer med fokus på særligt destruktive (i form af mobning) og særligt fællesskabende praksisser.
Projektet tager sit teoretiske afsæt i feministiske og poststrukturalistiske perspektiver på subjektivering og levet liv, som de er videreudviklet i traditionen fra Foucault, kulturanalytiske teorier samt nymaterialistisk tænkning. Mennesker og de sociokulturelle kontekster, de lever deres liv i, forstås ud fra disse teoretiske orienteringer som værende betinget og formet af gensidige konstitueringsprocesser, og med den nymaterialistiske tænkning (i dette tilfælde primært Karen Barad og Donna Haraway) medtænkes også det materielles konstituerende kraft.
Med inspiration fra Jenny Sundén og Christine Hine baserer undersøgelsesdesignet sig i udgangspunktet på virtuelle observationer og interviews.