Sanne Angel

Lektor

Sanne Angel
Se relationer på Aarhus Universitet

Forskningsområder

Profil

Min profil bygger på en solid baggrund i sygepleje; praksis, ledelse, undervisning og forskning. Efter år i klinikken som sygeplejerske og leder, har jeg undervist på Sygeplejerskeuddannelsen, Masteruddannelsen i Klinisk Sygepleje, Kandidat i Sygepleje, Kandidat i Sundhedsvidenskab, Health, Aarhus Universitet, Master i sygepleje og socialfag samt videreuddannelse til APN ved Højskolen i Molde. Dertil ph.d-uddannelse ved Health, Aarhus Universitet samt ved universitetet i Bergen/ Højskolen i Molde.

Recovery under rehabilitering 

Mit forskningsområde er recovery under rehabilitering fra patienters og pårørendes perspektiv. Spørgsmålet der rejses er, hvordan mennesker kommer videre med deres liv, når helbredsproblemer udfordrer deres normale eksistens. Sigtet er at udvikle klinisk relevant viden i relation til rehabilitering af patienter og borgere med udgangspunkt i deres og de pårørendes perspektiv. Recovery fanges bedst af den danske vending ”at komme sig” og kan oversættes til den personoplevede helbredelsesproces. Det skal forstås som personens oplevelse af at komme videre med livet i form af et tilfredsstillende hverdagsliv. Her er det personens egen vurdering, der er afgørende. Det betyder, at forskningens hovedspørgsmål rettes imod, ”Hvad der skal til for, at et liv kan opleves som tilfredsstillende?”. Dette danner afsæt for spørgsmålet, ”Hvordan kan en borger bedste understøttes i processen efter ulykke og sygdom med henblik på at kunne genoptage et meningsfuldt hverdagsliv?” Hensigten er at afdække viden, der kan bidrage til at fremme og lindre denne proces. Således skriver området sig ind i sygepleje og rehabilitering. 

I mit ph.d.studie fulgte jeg 12 rygmarvsskadede borgere to år efter deres ulykke. Med afhandlingen ”Kampen for et liv, der er værd at leve: Processen mod et meningsfuldt liv efter en traumatisk rygmarvsskade” peges på kompleksiteten i denne proces. Der indgår en række vigtige områder i patientens helbredelsesproces og oplevelse deraf. Indtil videre har jeg udforsket fænomener som mening, selv- og sygdomsforståelse, den personoplevede helbredelsesproces, patientdeltagelse, sårbarhed, den professionelles betydning, pårørendes betydning, pårørendes situation, ændring af sexliv. Alle er fænomener med stor betydning for den oplevede kvalitet af hverdagslivet. Dette studie fortsætter med 5 og 10 års opfølgning. 

Samtidig arbejder jeg videre med metodeudvikling og de afledte fænomener også i forhold til studier af borgere med lænderygsmerter hjertesygdom og apopleksi. Disse undersøgelser laves i samarbejde med forskere, der supplerer min kvalitative tilgang med en kvantitativ forskning. Dermed drages fordel af en blanding af metoder i variationer af mixed methods. For at resultaterne fra udforskning af patientperspektivet hurtigere kan få betydning i praksis end gennem publikationerne er feltet udvidet til at indbefatte interventions- samt aktionsforskning:

Borgere med rygmarvsskade

Her er bidraget hvad der kendetegner de rygmarvsskadede patienters og borgeres livssituation med henblik på at forstå hvad, der kan hjælpe. Ud over egne studier er det sket 

- i samarbejde med seniorforsker Bodil Bjørnshave Noe, lektor Merete Bjerrum. 

- som hovedvejleder for ph.d.-studerende Randi Steensgaard ”Mod et meningsfuldt hverdagsliv efter en rygmarvsskade – rehabilitering med afsæt i patientdeltagelse”. Dette projekt tager udgangspunkt i mit ph.d.-studier. I vejlederteamet samarbejder jeg med lektor Raymond Kolbæk og klinisk lektor Helge Kasch. 

Borgere med lænderygsmerter

Lænde-rygpatienter oplevelse af sundhedsfaglige interventioner afdækkes med henblik på at få forståelse af virkningselementer. Dette studie har ført til udledninger af betydningen af at forstå mennesker på det eksistentielle niveau samt de forskellige betydninger som fysisk aktivitet tillægges.

- her har jeg samarbejdet med professor Niels Buus, lektor, fysioterapeut Thomas Maribo, psykolog Birgitte Gonge, læge Birgit Schiøtz-Christensen, læge, ph.d. Poul Frost & læge, ph.d. Lone Donbæk Jensen.

Borgere med hjertesygdom 

I relation til hjertepatienter med cirkulatorisk betinget funktionsnedsættelse har jeg suppleret et interventionsstudie med en interviewdel for gennem indsigt i patientoplevelsen at kunne forbedre professionelle intervention.

- i samarbejde med seniorforsker, lektor Sussie Laustsen & seniorforsker, lektor Annemette Krintel Petersen, klinisk professor Vibeke Hjortdal og ph.d.-studerende Marie Veje Knudsen. Studiet arbejdstitel er: ”Rehabilitering af hjertepatienter med tele-sundhed: Et feasibility studie.”

Borgere med stroke

Helbredelsesprocesser tager ofte lang tid. Ofte står borgeren alene med det lange seje træk, måske uden den hjælp der kunne optimere processen og forbedre resultatet. Det ser jeg på 

- i samarbejde med Ringkøbing Skjern kommune, lektor Lena Aadal samt den norske forskergruppe med professor Marit Kirkevold i spidsen for studiet af ”Promoting psychosocial well-being following stroke”. 

Borgere, der er pårørende

Udforskning af de pårørendes situation og rolle er blevet en del af forskningsområdet. Det skyldes, 

at den pårørende medspil og oplevelser er meget betydningsfulde, både i forhold til at hjælpe patienten, samt fordi den pårørende er i en særlig sårbar situation selv. De pårørendes situation og rolle udforskes videre

- i samarbejde med ph.d.-studerende Anne Højager Nielsen og professor Ingrid Egerod & professor Torben Bæk Hansen ”Dagbøger skrevet af pårørende til kritisk syge patienter”

Sårbarhed; patientens og sygeplejerskens 

Sårbarheden træder tydeligt frem, når rygmarven bliver skadet og her er dualiteten imellem at være sårbar og stærk eksemplarisk samt hvordan andre menneskers attitude virker ind. Det har ledt til et flerårigt studie af sårbarhed hos patienter og pårørende, som nu sker

- i samarbejde med professor Solfrid Vatne og lektor Bente Martinsen.

Interessen for sygeplejerskers sårbarhed ledte til et studie af sygeplejerskers oplevelse af at være i vagten om natten.

- i samarbejde med førstelektor Signe Gunn Julnes

Sundhed- og sygepleje i primær sundhedstjeneste

Da sygepleje i fortsat højere grad udøves i den primære sundhedstjeneste søger jeg at yde et bidrag i form af deltagelse i et internationalt forskningsprojekt der skal vise effekten af en sygeplejeintervention på den psykosociale sundhed efter apopleksi 

- i samarbejde med Ringkøbing Skjern kommune, lektor Lena Aadal, lektor Thomas Maribo samt den norske forskergruppe med professor Marit Kirkevold i spidsen for studiet af ”Promoting psychosocial well-being following stroke”.

Udvikling af programmer er centrale i sundhedsvæsenet og det er afgørende at vide hvordan de virker samt kende virkningsmekanismerne. 

- Jeg indgår i vejlederteamet for ph.d.-studerende Millicent Addai Boateng sammen med lektor Ulrika Enemark (hovedvejleder) og Dr. Peter Agyei-Baffour. Studiets sigter imod at udvikle og teste en intervention (i relation til iCCMm) for at forhindre malaria hos børn under 5 år i Ghana. Der er samtidig fokus på health literacy. Titlen er ”Impact of Integrated Community Case Management of Malaria on health literacy of caregivers, child morbidity and its associated costs”.

Projekternes gensidig relation

Projekternes bredde afspejler kompleksiteten af mødet imellem borgen med helbredsproblemer og den optimale sundhedsprofessionelle indsats. Således er den gennemgående kerne menneskelig eksistens og fremme heraf, når sygdom og ulykke rammer. Af projekterne opnås synergi og optimering af forståelse og bidrag til fremme af forskning samt forskningsbaseret sygepleje. 

 

Vis alle (84) »

Vis alle (35) »

Seneste aktiviteter og konferencer

ID: 16777