Lars Juhl Munkholm

Seniorforsker

Lars Juhl Munkholm
Se relationer på Aarhus Universitet

Profil

Jordstruktur, rodvækst, og jordens frugtbarhed er hovedoverskrifterne for mit arbejde. Jeg går i dybden med at undersøge effekten af de vigtigste virkemidler i planteavlen (gødskning, sædskifte samt jordbearbejdning og trafik) på jordstruktur og plantevækst. Jeg har haft stærk fokus på fænomenet jordens smuldreevne med henblik på at opnå dybere indsigt vedrørende effekter af basale jordegenskaber (vandindhold, jordtype og organisk stof indhold) og dyrkningfaktorer (jordbearbejdning, trafik, sædskifte). Arbejdet er relevant i relation til omsætning af organisk stof (mineralsering af kvælstof, drivhusgasemission m.v.) og ikke mindst energiforbruget ved jordbearbejdning. Sidstnævnte fokuserer jeg nu mere direkte på i forskningssamarbejder med ingeniører og virksomheder. Siden 1999 har jeg medvirket i en række projekter, hvor effekten af jordbearbejdning og trafik på jordstruktur og rodvækst er blevet undersøgt. Vi har anvendt både traditionelle metoder og nye tomografiske, ikke-invasive metoder (PET/CT).

ID: 2252