Jakob Søgaard Juul

Kolorektal cancer. Udredning i almen praksis, status og fremtiden

Publikation: FormidlingTidsskriftartikel

Screening for tarmkræft blev indført i 2014. Alligevel bliver cirka 75 % af alle tilfælde fortsat diagnosticeret på basis af symptomatisk præsentation i almen praksis. Mange praktiserende læger møder patienter med oplagte ”alarm”-symptomer på tarmkræft, og disse patienter henvises direkte til udredning i kræftpakker. Mange patienter kommer dog med vage og uspecifikke symptomer – det gælder også cirka halvdelen af de patienter, der senere får konstateret tarmkræft. Det kræver andre diagnostiske værktøjer at få udredt de patienter, der kommer med symptomer, som ikke passer med henvisningskravene til kræftpakkerne. Meget tyder på, at de praktiserende læger vil kunne drage fordel af testen iFOBT, der måler blod i afføringen ved hjælp af antistofbinding til humant globin. En positiv iFOBT vil hos patienter med vage symptomer udløse en henvisning til koloskopi, mens en negativ test kan indgå i den praktiserende læges samlede risikovurdering af patienten. En korrekt anvendt afføringsprøve kan dermed medvirke til, at tidlige tegn på kræft fanges hurtigere og dermed forbedrer patientens prognose. Der er behov for at afprøve nye metoder, der kan hjælpe de praktiserende læger i udredningen af patienter med risiko for tarmkræft. At give adgang til afføringsprøven iFOBT i almen praksis kan være et vigtigt redskab.
OriginalsprogDansk
TidsskriftMånedsskrift for almen praksis
Sider (fra-til)845-854
Antal sider10
StatusUdgivet - 1 okt. 2015

Se relationer på Aarhus Universitet Citationsformater

ID: 93736633