DPU

Rasmus Ugilt Holten Jensen

Ekstern lektor

Rasmus Ugilt
Se relationer på Aarhus Universitet

Forskningsprojekt

Frihed og sikkerhed efter terrorens årti

Problemstilling
Som følge af det store politiske fokus på terror, som var dominerende i det første årti i det nye årtusinde, har såvel sociologer (e.g. Frank Furedi, Amitai Etzioni og herhjemme Ole Wæver og Carsten Bagge Laustsen) og jurister (e.g. Adrian Vermeulen, Oren Gross og herhjemme Henning Koch og Peter Høilund), som filosoffer (e.g. Giorgio Agamben, Jürgen Habermas, Jacques Derrida og herhjemme i al beskedenhed jeg selv i min Ph.D. afhandling) sat fokus på rettens og retssamfundets grundlagsproblemer. Et helt centralt emne i dette felt, som stadig kalder på tilbundsgående undersøgelser, er forholdet mellem sikkerhed og frihed. Det er dette spørgsmål som jeg ønsker at behandle i post.doc.-projektet.
På trods af, at det politiske fokus på terrorisme måske kan siges at være aftagende i intensitet, så bør man ikke tro, at problemerne omkring lov og rettigheder i en terrortid er ovre. For det første fordi den lovgivning, der blev vedtaget i terrorismens kølvand, stadig er med os (selv om mange af de mest vidtgående tiltag i nogle lande blev indført med udløbsdatoer eller ”sunset-clauses”, så er de fleste af disse tiltag sidenhen blevet forlænget eller gjort permanente), men for det andet og hvad der er helt centralt for dette projekt, så har vi endnu ikke nogen klar forståelse af de principielle spørgsmål, der er blevet påtrængende, som følge af den skitserede udvikling.
Her er forholdet mellem frihed og sikkerhed centralt. Det er projektets påstand, at dette forhold ikke kan beskrives som et nulsumsspil, hvor større sikkerhed nødvendiggør at man giver køb på tilsvarende frihed. Denne forestilling, som stadigvæk dominerer mange debatter omkring emnet, forudsætter en bestemt forståelse af, hvad vi overhovedet mener med begreberne ”frihed” og ”sikkerhed.” Det er imidlertid slet ikke sikkert, at frihed og sikkerhed hver for sig kan eller skal forstås på en sådan måde, at de kan indgå i et sådant nulsumsspil. Det er projektets formål at levere en filosofisk analyse, som skal præcisere, både hvorledes vi kan forstå disse begreber, og hvordan vi rent faktisk gør det i konkrete retslige praksisser.

Generel metodisk tilgang
Min filosofiske metode består i det, jeg kalder sidste-filosofi. Der er tale om en filosofisk tilgang, som jeg udviklede i min phd-afhandling, med Michael Theunissen og FWJ Schelling som forbilleder. Grundtanken er den, at det ikke er filosofiens opgave, som ”første-filosofi”, at komme med a priori udsagn om de grundlæggende spørgsmål, som andre videnskaber efterfølgende må forholde sig til. Derimod er det filosofiens opgave – som sidste-filosofi – at gå i kritisk dialog med andre videnskaber for at nærme sig de grundlæggende filosofiske spørgsmål ved at undersøge, hvorledes de allerede er virksomme inden for disse felter. I dette projekt er det naturligt, at det er det retsvidenskabelige område, som jeg først og fremmest vil gå i kritisk dialog med.

Projektet er støttet af Aarhus Universitet og Carlsberg Fondet

Vis alle (239) »

Vis alle (62) »

ID: 10538048