Svend Erik Larsen

Professor emeritus

Svend Erik Larsen

Forskningsinteresser:

I min tidlige forskning har jeg især arbejdet med sprogfilosofi og semiotik. Mange af mine publikationer koncentrerer sig derfor om studiet af de tegnsystemer, hvormed vi danner og udtrykker kultur og bevidsthed. Herom har jeg skrevet i Fortælleteori (1975) og i Sémiologie littéraire (1984). Det mest omfattende resultat på dette område er min disputats om den danske sprogforsker Viggo Brøndals arbejde Sprogets geometri 1-2 (1986). En oversættelse af bogen Tegn i brug (1994) er udgivet hos Routledge i 2002 under titlen Signs in Use og på kroatisk som Uvod u Semiotiku i 2000. En oversættelse til kinesisk udkommer i 2017. Et andet forskningsområde er litteratur og kulturen i den moderne by. I de seneste 200 år har storbyen i stigende grad bestemt både kunstens former og hverdagserfaringen for langt de fleste mennesker, også dem der bor langt hinsides bussens endestation. Litteraturen giver form til de forestillingsmønstre som mennesker danner på urbane betingelser, og sætter dermed den åbne og bevægelige urbane virkelighed og dens globale konsekvenser ind i en æstetetisk og kommunikativ sammenhæng, hvor vi kan forholde os til den, både i et historisk og et aktuelt perspektiv. Jeg har her arbejdet med bl.a. Honoré de Balzac, der er emnet for min bog fra 2002, også på dansk, I byen med Balzac fra Odense Universitetsforlag. Et tredje område jeg har interesseret mig for, er den rolle litteraturen spiller for udformningen af de grundlæggende ideer, hvormed vi gennem historien på forskellig vis fortolker vores individuelle og kollektive liv - fx natur, ensomhed, erindring, dannelse. Om disse emner har jeg udgivet bøgerne Naturen er ligeglad på Rosinante i 1996 og Mutters alene på Gads Forlag i 2002,  Især mit arbejde med dannelsesbegrebet har jeg investeret i forbindelse med et engagement i reformarbejdet i gymnasiet. Mit seneste og fjerde forskningsområde er globalisering og litteratur, samlet under overskriften verdenslitteratur. I 2005 udkomt en antologi om litteraturhistoriografi på Aarhus Universitetsforlag, udarbejdet med Mads Rosendahl Thomsen. I 2007 udkom Tekster uden grænser. Litteratur og globalisering på Aarhus Universitetsforlag, som udkommer på engelsk og kinesisk i 2017. Sammen med andre skrev jeg litteraturDK, en litteraturhistorie til gymnasiet om litteratur i Danmark i et globaliseret perspektiv, udgivet på Lindhardt og Ringhof i 2009. Undervejs er et engelsk bogprojekt om litteratur og tilgivelse som kulturel udfordring - Klik på linket Yderligere information for at se udvidet CV og min fuldstændige bibliografi.

 

Vis alle (184) »

Vis alle (235) »

ID: 16963