Peter Hokland

Professor, dr. med., Klinisk professor

Peter Hokland

Peter Hoklands blog er på http://videnskab.dk/author/author/652

 

ORCID ID: orcid.org/0000-0002-1177-9756

Forskningsområder

Profil

Åh nej, en ny karakterskala igen? – Og hvad har det med forskning at gøre?

 

Knap har Søren Pind sat sig sin (nye) ministerstol før han var i Pressen (Politiken 21.12.) med forslag om en ny karakterskala. Som jeg læser det, er hans hovedanke mod den nuværende, at der gives for mange høje karakterer. Det sekunderes nogle dage senere i Berlingske Tidende af rektor på RUC Hanne Leth Andersen, dog med den tilføjelse, at den nuværende 12 skala bevares, men at der gives færre topkarakterer.

 

Jeg kan et stykke af vejen være enig med ministeren og rektoren. Jeg har i min tid rettet tusindvis af skriftlige opgaver til lægeeksaminer ved alle de danske fakulteter (som medlem af det centrale censorkorps) og har eksamineret hundredvis af studerende mundtligt ved embedseksamen i intern medicin ved Fakultetet i Århus, i begge situationer både efter den gamle 13-skala og den ny 12-skala. Det er dog for intet at regne imod min salig far, som i næsten 30 år var medlem af den såkaldte Opgavekommission under Undervisningsministeriet, hvor han lavede opgavesæt for alle landets elever, som skulle op til Realeksamen i regning og matematik.

 

Min far kunne blandt andre ting fortælle om tilblivelsen af 13-skalaen, som efter sigende blev designet af rektor Rubinstein fra Metropolitanskolen (?). Den var så viseligt indrettet, at med op mod 10.000 elever – dengang ca. det antal som bliver studenter hvert år -  skulle det enden på et gennemsnit mellem 7.8 og 8.2. På den måde ville 8 være den sikre gennemsnitskarakter. Ydermere reserveres karakteren 13 til 1 promille af de studerende, ikke mere, for det krævedes til den helt exceptionelle præstation.

 

Den nuværende 12-skala giver efter altså efter fleres mening altså for mange topkarakterer, og ministeren vil have det ”mentale 13-tal tilbage.” Rektoren fra RUC vil på sin side have et ”12+” – hvordan regner man for resten gennemsnit ud med et ”+”?

 

Jeg giver også karakterer ved eksamen for de studerende i molekylær medicin i Århus. Vi forsøger her at uddanne unge mennesker til at kunne mestre de ny molekylære metoder, vel at mære på en måde, så de kan direkte relatere dem til den til relevante sundhedsfaglig aspekter. Det er en eftertragtet uddannelse (som kræver tårnhøjt gennemsnit fra gymnasiet, og hvor afsætningen af dem til erhvervslivet er stor). Her giver jeg ofte 12-taller.

 

Hvorfor det?

 

For det første fordi 12-tallet i dets nuværende form rent faktisk tillader mindre fejl (en præstation til 12 er altså ikke fejlfri), for det andet fordi de studerende efter 24-timer giver virkelig gode svar på de stillede opgaver om molekylær medicinske aspekter ved kræft, og – nu kommer min pointe – fordi topkarakterer oftere gives i de lande, sådanne studerende skal konkurrere med.

 

Hvad jeg taler om, er EU midler til stipendier fra nogle af de store programmer, stipendier udloddede af europæiske videnskabelige selskaber eller stillingsopslag fra udenlandske universitetet.  Her er danske studerende ofte dårligere stillede, fordi de under deres kandidateksaminer får færre topkarakterer end de fra andre lande. Ergo, deres chancer for at de eftertragtede stipendier er forholdsvis mindre.

 

Hvor har du det fra, kan man spørge? Desværre ikke ud fra benhårde statistikker, men ”von-hören-sagen” fra udvalg jeg selv har siddet i og fra kolleger, som beretter om lignende. Desværre, ingen hårde data.

 

Ikke desto mindre: Det virker på mig, som om denne sammenligning mellem æbler og appelsiner (karakterskalaer i forskellige lande) kan komme danske ansøgere til ugunst, og på den baggrund ville jeg være meget tøvende over for ministerens initiativ. Inden for medicin vil vi gerne have dygtige studerende, de bliver nemlig oftest til dygtige læger. Her gives også mange topkarakterer, og på papiret er det svært at skille de gode fra hinanden. De særligt selvstændige identificerer vi så ved deres udfarende kraft ved ønsket om at lave forskning, fx ved at tage et år ud af studiet som ”forskningsår.” Men hov, det må der ikke være for mange af i den ny såkaldte fremdriftsreform, hvor universiteterne faktisk får bøde for at have for mange studerende i gang med dette! Back to you, minister!

 

Ak ja, der er mange aspekter ved karakterskalaer, og jeg håber, at ministeren i sine overvejelser kommer dette i hu. Ja, vi skal kunne identificere de originale præstationer, men vi skal gøre det på en måde, så det ikke påvirker vores studerendes evne til at hente internationale midler hjem til landet.

Vis alle (114) »

ID: 197661