DPU

Om DPU

Kirsten Elisa Petersen

Lektor

Kirsten Elisa Petersen
Se relationer på Aarhus Universitet

Profil

Kirsten Elisa Petersen er uddannet psykolog, ph.d. og er ansat som lektor indenfor det lærings- og udviklingspsykologiske område. Hun er en del af forskningsprogrammet Social- og specialpædagogik, inklusion og ledelse af organisationer (SILO). Og arbejder med både socialpædagogiske og psykologiske perspektiver inden for uddannelsesforskningen.

Kirsten Elisa Petersen har en forskningsmæssig tilgang inden for kritisk psykologi, således som denne er udviklet i en tysk tradition og senere videreudviklet i dansk sammenhæng med tæt tilknytning til den sociokulturelle læringsteori. I den sammenhæng trækkes der endvidere på et uddannelsessociologisk perspektiv, der medvirker til at inddrage strukturelle og samfundsmæssige faktorers betydning for udsatte børn og unges livschancer, f.eks. i de såkaldt udsatte boligområder.

Kirsten Elisa Petersen forsker især i udsatte børn,unge og deres forældre, og med en særlig optagethed af udsatte børn, unge og forældres livsvilkår,udviklingsbetingelser og vanskeligheder. Hertil kommer en særlig forskningsmæssig optagethed af de mange forskellige institutionelle sammenhænge,hvor børn,unge og deres forældre deltager, herunder de professionelles kompetencer, faglighed og arbejde med udsatte grupper i samfundet.

Empirisk arbejdes der bl.a. ud fra et praksisforskningsperspektiv, således som dette er inspireret fra kritisk psykologi, idet netop dette perspektiv åbner for at udvikle viden så at sige indefra og kontekstualiseret, frem for udefra og løsrevet fra de mange forskellige sammenhænge, hvor børn, unge og forældre lever deres liv. Der arbejdes især på at udvikle ny viden om udsatte børn, unge og forældres udvikling og læring, der er knyttet til de steder, denne gruppe lever deres hverdagsliv. Ligeledes arbejdes der på at udvikle begreber og fænomener, der bryder med den klassiske udviklingspsykologi, hvor denne gruppe børn og unge ofte belyses som havende indlæringsvanskeligheder, vanskeligheder med impulsregulering og sociale problemer. Netop den klassiske udviklingspsykologi mangler i høj grad begreber, der kan analysere udsatte børn og unges livsvilkår, deres udvikling og læring, uden at diagnosticere eller patologisere. Hertil arbejdes der med et såkaldt børne- eller ungeperspektiv, der er optaget af at udforske, netop hvordan børn tænker, føler og handler i deres eget liv, herunder oplevelser af egne muligheder, begrænsninger og livsforhold.

Opsummerende forskers der primært i følgende felter:

  • Udsatte børn, unge og deres forældre. Deres livsforhold, udviklingsmuligheder og -betingelser.
  • En særlig optagethed af at udvikle forebyggende indsatser på området knyttet til udsatte grupper i samfundet, herunder især med inddragelse af professionelle, der på forskellig vis arbejder med udsathed i velfærdsstaten.
  • Udvikling af forskningsmetoder, der forbinder udsatte børn,unge og deres forældre til forsknings- og vidensudvikling og ikke løsrevet herfra, med inddragelse af denne gruppes egne perspektiver og positioner i forskningsprocessen.
  • Metodologisk en særligt optagethed af etiske dilemmaer, udfordringer og vanskeligheder forbundet til forskning i og med udsatte grupper.

ID: 32597545