Psykologisk Institut

Anna Vedel

Postdoc

Anna Vedel

Profil

Mit primære interesseområde er, hvad der gør os forskellige fra hinanden – Individuelle Forskelle. Vi opfatter verden omkring os på forskellige måder, vi har vores egne præferencer i sociale kontekster, og vi reagerer forskelligt på tilsyneladende identiske begivenheder. Individuelle forskelle gennemstrømmer vores liv, uanset om vi er klar over det eller ej. Dette er relevant i mange sammenhænge, herunder i uddannelsessystemet, hvor mange bruger en væsentlig del af livet. På alle uddannelsesniveauer er der individer, der blomstrer og præsterer godt, og individer, der har svært ved at følge med og sakker agterud. Og det er heller ikke helt tilfældigt, hvem der søger mod hvilke uddannelser – der er faktisk visse overordnede forskelle mellem studerende på forskellige studieretninger. Sammenhængene mellem personlighedstræk, studievalg og akademisk succes har i flere år været mit primære fokus, og det er fortsat noget, jeg arbejder med i min forskning. Men jeg har også kastet mig over et (for mig) nyt forskningsområde, hvor jeg mener, individuelle forskelle er et vigtigt perspektiv; nemlig i gerontopsykologien. Hvordan hænger individuelle forskelle sammen med trivsel og succesfuld aldring, og hvordan spiller psykoterapi med ældre sammen med individuelle forskelle? Det er nogle af de spørgsmål, jeg undersøger i et nyt og spændende samarbejde mellem Psykologisk Institut på Aarhus Universitet og Center for Livskvalitet i Aarhus Kommune.

Vis alle (14) »

Vis alle (16) »

ID: 56102187