DPU

Christian Sandbjerg Hansen

Adjunkt

Christian Sandbjerg Hansen

Profil

Jeg er ansat som adjunkt i forskningsprogrammet Social- og specialpædagogik, inklusion og ledelse af organisationer, med tilknytning til den socialpædagogiske forskningsgruppe. Jeg er uddannet cand.mag. i pædagogik fra Københavns Universitet og ph.d. fra samme sted med en afhandling om børneforsorgens historie: At gøre en forskel. Socialt arbejde, socialarbejdere og marginaliserede børn og unge, 1945–.

I min forskning arbejder jeg historisk-sociologisk med studier af (social)pædagogiske opdragelsesinstitutioner, - relationer og processer, herunder professionelle selvforståelser, baggrunde, begrundelser mv., pædagogiske ideer, teorier og metoder og de pædagogiske praksis- og institutionsformer, der orienterer sig mod forskellige kategorier af marginaliserede børn og unge.

Jeg underviser på kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi og på masteruddannelsen i social- og specialpædagogik.

Jeg vejleder gerne empiriskbaserede projekter, der anlægger sociologiske, antropologiske og historiske perspektiver på dag- og døgninstitutioner, på marginaliserings-, kategoriserings- og stemplingsproblematikker og på problematikker bredt angående profession, klasse, identitet, hverdagsliv og by samt påførings- og vidensformer inden for det (social)pædagogiske område.

 

Mine forskningsinteresser samler sig omkring følgende fire problemfelter:

 

Børneforsorgens historie

Her er jeg optaget af spørgsmål som, på hvilke betingelser, i hvilke omstændigheder og med hvilke begrundelser pædagogiske institutioner opstår og udvikler sig? I min ph.d. og i tidligere arbejder har jeg undersøgt disse overordnede spørgsmål mere konkret gennem historier om og af aktører og institutioner, der henvender sig til børn og unge populært kategoriseret som ’omsorgssvigtede og kriminelle’ (børnehjem, ungdomsfængsler, gadeplansarbejde, mv.) fra første halvdel af 1800tallet og til i dag.

Disse spørgsmål adresseres blandt i de to første bind af Børnehavens og pædagogprofessionens historie og aktualitet, som jeg har bidraget til sammen med Jens-Erik Kristensen, Søs Bayer, Hanne Marlene Dahl (RUC), Bjørn Hamre og Anette Eklund Hansen. Læs mere her

 

Byen som pædagogisk objekt og subjekt

Dette problemområde udfoldes både teoretisk og metodisk-empirisk på tværs af pædagogik, historie, sociologi og geografi, i og med jeg gennem en historisk etnografi undersøger opkomst og udvikling af de pædagogiske relationer mellem stat, sted og arbejderklasse. I projektet Mellem stat og sted. Fremtidsstrategier og pædagogik i arbejderklassekvarteret, 1935– undersøger jeg således arbejderklassekvarterets konstitution og forandring fra 1935 til i dag med særligt henblik på hverdagslivet i kvarteret, de statslige og civile pædagogikformer, der møder og mødes af beboerne og beboernes forhåbninger om, investeringer i og strategier for liv og fremtid. Det overordnede forskningsspørgsmål er, hvordan kvarter, klasse og stat bliver til, udformes og gøres i de komplekse relationer mellem socialgeografisk tilknytning til og socioøkonomiske betingelser for arbejderklassekvarterets hverdagsliv på den ene side og statsligt og civilt genererede pædagogikformer på den anden side?

 

Den sociale produktion af pædagogiske ideer og teorier

Dette problemområde er videnssociologisk og –historisk formuleret som et studie af, hvordan produktion, distribution, cirkulation og transformation af pædagogiske (inkl. biologiske, psykologiske, sociologiske og politiske) ideer og teorier finder sted historisk og socialt? Dette spørgsmål arbejder jeg med dels i relation til ovennævnte studier af børnehavepædagogernes historie og arbejderklassekvarterets pædagogiske relationer, dels i relation til et metaspørgsmålet om hvordan dette kan studeres. Sidstnævnte har jeg skrevet om sammen med Trine Øland (Pædagogik, KU), blandt andet artiklen "The Social Making of Educational Theory

 

Forskningsmetodologisk og teoretisk er jeg optaget af at gå på tværs af og kombinere metoder og materialer, særligt dokumenter (både historiske og aktuelle arkivalier) og (biografiske, livshistoriske, kvalitative) interviews og (i mindre grad) statistik – samt i øvrigt hertil knyttede erkendelsesmæssige problematikker som f.eks. anakronisme og positionsforskelle. Mit aktuelle projekt iværksætter også etnografisk observation. Teoretisk er jeg særligt inspireret af Pierre Bourdieu og heraf inspirerede studier, særligt Loïc Wacquants, samt forgængere som Emile Durkheim og Marcel Mauss og epistemologiske udgangspunkter som Gaston Bachelard og Georges Canguilhem. Desuden også Michel Foucault, Erving Goffman, Norbert Elias, og mere generelt af samfundsvidenskabelige teorier om og analyser af uddannelse og pædagogik, afvigelse og normalitet, (arbejder)klasse og fagidentitet, barndom og ungdom, kriminalitet og vold, institution, stempling- og kategorisering, urbanitet, socialpolitik og (velfærds)stat, mv.

Vis alle (30) »

Vis alle (2) »

ID: 55017504