DPU

Om DPU

Line Lerche Mørck

cand psyk, ph.d., Professor MSO

Line Lerche Mørck
Se relationer på Aarhus Universitet

Line Lerche Mørck er professor i ‘Major identity formation, expansive learning and belonging - movement beyond gang involvement and radicalization’ ved DPU, Aarhus Universitet.  I bogen ”Grænsefællesskaber – Læring og overskridelse af marginalisering” fra 2006 udvikler hun en teori om, hvordan man gennem fælles projekter på tværs af etniske og sociale forskelle kan skabe såkaldte grænsefællesskaber, som kan medvirke til læring og overskridelse af marginalisering. Hun har de seneste år forsket i fællesskabende aktiviteter i udsatte boligområder, partnerskaber mellem produktionsskoler, virksomheder og civilsamfund, samt i bandeinterventioner og processer med at lære at leve et nyt liv efter involvering i rocker-bande-miljøer. I samarbejde med Tina Wilchen Christensen har hun forsket i bevægelser i og på tværs af banderockermiljøet og ekstreme grupperinger. Hun arbejder med kombinationer af forskning og praksisudvikling i og på tværs af uddannelse, projekter og intervention, altid med fokus på børn, unge og voksne i marginale positioner. Og hun er leder på følgeforskningsprojektet ’Rekontekstualisering af skoleforskning – Fællesskabende læring, der overskrider dis-engagement, fravær og marginale elevpositioner.

Undervisning: På phd-uddannelsen vejleder llm ph.d.-studerende, arrangerer ph.d.-kursus bla. med Jean Lave. Hun underviser på masteruddannelser i special og social pædagogik, og på kandidat uddannelsen i pædagogisk psykologi underviser llm i praksisforskning, praksisudvikling, fællesskabende intervention,  kollektivt biografi-arbejde, og tilknytter specialestuderende i forskningsbaserede specialer.  

Forskningsområder

Profil

Forskningsområder: 

  • Bande-konflikter, gadeplansarbejde og 'bande-exit' i praksis – udforskning af socialt arbejde med udsatte unge tæt på gadeplanet, undersøge betydningen af overlappende fællesskaber / grænsefællesskaber, på tværs af udsatte miljøer ogr 'det etablerede system'. 
  • Følgeforskning, hvor miljøer og (evt. tidligere) marginaliserede personers ændrede liv og læring følges tæt over længere tid. 
  • Praksisudvikling og kompetenceudvikling i og påtværs af produktionsskoler, universitetspædagogik, erhvervsuddannelse, folkeskolen, gadeplansarbejde og frivillige organisationer
  • Betydningen af adfærdsbaserede diagnoser i praksis (fx ADHD, Autismespektrum-diagnoser), samt inkluderende læringsmiljøer i og på tværs af skole-kontekster, special-institutioner, og alternative, fx frivillige organisationer 

Vis alle (116) »

ID: 32129056