Chris Kjeldsen

Seniorforsker

Chris Kjeldsen
Se relationer på Aarhus Universitet

Mit forskningsfelt er primært fødevarenetværk, herunder de “nye” højkvalitetsnetværk såsom økologi, regionale produkter med flere. Jeg har også et markant fokus på landdistriktsudvikling og regional geografi. Teoretisk er mit arbejde influeret af min forhistorie og trækker på fire hovedområder: humangeografi, sociologi, naturgeografi og mit oprindelige felt agroøkologi/systemøkologi. Et væsentligt afsæt er at kæden fra jord til bord, fra produktion til forbrug af fødevarer, kan beskrives som et på samme tid biofysisk og socialt netværk af relationer mellem natur og samfund. Det er sådanne fødevarenetværks sociale, økonomiske og rumlige organisation som interesserer mig. Jeg er med andre ord interesseret i indlejringsformer af naturressourcebaseret økonomi, herunder fødevarer. Min tilgang til indlejring omfatter dermed både den sociale, den økonomiske/forretningsmæssige og den rumlige dimension. I kraft af den rumlige dimension, bliver landdistriktet en central del af mit arbejdsområde.

Seneste aktiviteter og konferencer

ID: 3324