DPU

Anne-Lise Ettrup Wahlun Laursen

PhD-stipendiat, Ph.d.-stipendiat, Ph.d.-studerende

Forskningsområder

Profil

Jeg er ansat som PhD-studerende på Århus Universitet og er tilknyttet det tværdisciplinære forskningsprogram; Fremtidsteknologi, Kultur og Læreprocesser på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse. Min PhD-ansættelse er en del af forskningsprojektet Social Mediations through Communication Technology (SMECT) ledet af Louise Bøttcher.

Min forskningsinteresse ligger særligt inden for teknologi, identitet og handicap. Med udgangspunkt i kulturhistorisk psykologi og fænomenologi ønsker jeg at undersøge og forstå, hvordan identitet udvikles og udtrykkes hos unge med multiple funktionsnedsættelser og manglende talesprog. Den almene identitetsudvikling er vel belyst gennem forskningen, men der findes ikke megen viden om, hvordan identitet udvikles og udtrykkes inden for den del af befolkningen, der har svære, kombinerede fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Jeg undersøger, hvordan identitet udvikles i fællesskaber og blandt individer, samt hvordan man kan forstå kommunikationsteknologier som mere end blot hjælpemidler; som teknologier der giver mulighed for at udvikle og udtrykke identitet. Yderligere er jeg optaget af, hvordan der skabes mulighed for at udvikle og give udtryk for identitet på tværs af kontekster som f.eks. i familien og på skolen samt i livets store overgange f.eks. i skift fra skole til skole eller fra skole til livet efter endt skolegang.

ID: 108135488